Fredag d. 10. maj, kl. 9-21, er der Lions Kræmmermarked på Kirketorvet i Nykøbing.
Forretningerne holder åbent til kl. 21.00 og der vil være underholdning på Kirketorvet.
Overskud fra Kræmmermarked vil i år blive doneret til værestedet Perlen, Nørregade i Nykøbing,
Derfor vil brugere/frivillige fra Perlen være at finde både foran teltet og i teltet. Samtidig er det muligt at købe ting kreeret på værestedet.
Lions har valgt at støtte Værestedet Perlen, så det er muligt at fortsætte det gode arbejde for brugerne. Repræsentanter fra begge Lions klubber har besøgt stedet, og er meget imponerede af det gode stykke arbejde, der udføres.
Desuden er der tøjindsamling i samarbejde med Projekt Østbørn.
Brugbart tøj til børn i alderen 8-14 år kan afleveres ved teltet. Projekt Østbørn sender tøjet videre til Polen.
De foregående år blev overskuddet fra Kræmmermarked givet videre til: Hjernesagen; Seksuelt misbrugte/Incestramte og Hjerneskadeforeningen; katastrofen i Haiti.
I marts måned Lions Club Salling/Mors Pinen & Plagen – gang i salg af tulipaner i forbindelse med kampagnen: ”Med Lions mod misbrug”. Aktiviteten gav et fint overskud til klubben. I år blev buketterne leveret af Blomsterdekoratøren i Roslev. Lions køber buketterne til favorabel pris og sælger videre til virksomheder, butikker, enkeltpersoner m.fl. for 100 kr. pr buket. Det gav et pænt overskud til klubben. Hvert år går pengene til at forebygge misbrug blandt unge på Mors og i Salling.
Pengene går blandt andet til kurset Holdning & Handling, som er målrettet lærere, pædagoger og SSP-medarbejdere. Ørding Friskole har netop har haft fire lærer afsted på kurset, der tilrettelægges af Lions Danmark – og har givet rigtig god tilbagemelding.
I forbindelse med den netop overståede teaterfestival var Lions pigerne aktive ved produktionen og levering af sandwich til de mange frivillige, der ifølge festival arrangørerne skulle kræses for. Der blev smurt mere end 1000 stk.,så det var med at have logistikken i orden og overholde leverings tidspunkterne , til weekendens 15 spillesteder. Vi var mange og det forløb fantastisk. Dejligt at være en del af et så flot arrangement i vort område. Mors, Salling og Thy. Dejligt at se så mange glade voksne, børn og forældre, børnebørn og bedsteforældre, unge og ældre, nyde teaterforestillinger i rå mængder.
Tak til alle der støtter Lions. En krone til Lions er en krone til humanitære formål
Det er muligt at søge om donation fra klubberne. Betingelsen er, at det skal være til humanitært formål.
Kontakt Lions Club Salling/Mors Pinen & Plagen via klubbens hjemmeside
www.salling.lions.dk (læs om klubben eller download ansøgningsskema)
mail til os på salling@lions.dk, eller ring til præsident Ulla Veng på tlf. 97592072