STEP1 starter op efter ferien med kursus i eventmageri og gratis rådgiver café
STEP1 afholder hver måned et erhvervsarrangement for iværksættere og etablerede virksomheder og d. 12. september kl. 14 afholder STEP1 et inspirationskursus hvor man kan blive bedre til at lave events. Det gælder både store arrangementer men også firmafesten, mandagsmødet, teambuilding osv.
– I en hver event er der forskellige ting der går igen i forhold til planlægning, markedsføring og afvikling af arrangementet, derfor vil Niels Ole Pedersen fra Sani Event komme og give sig fortolkning af det at være Eventmager. Niels Ole har gennem sin 30-årige karriere planlagt en lang række succesfulde arrangementer både lokalt, national og internationalt. Her på egnen har Niels Ole stået bag ”20’er bogen”, ”klovne projektet” hvor 100 erhvervsfolk blev malet i hovedet itl fordel for Hospitalsklovnene samt SIK netværksgruppe.
Niels Ole Pedersen vil til foredraget i STEP1 fortælle om hvordan han tænker når han arbejder med arrangementer som disse og hvordan man kan forny sig og tiltrække flere til sine events. Og det er ikke fra ingenting han har sin erfaringer. Han har rejs verden tynd og særligt USA har vundet hans Kærlighed hvor han har lavet velgørenhedsarrangementer, erhvervs- og netværk arrangementer og sociale arrangementer. Senest arbajder han med et projekt ” Den røde taburet” i New York.
Når Niels Ole Pedersen takker af kl. 16 er det muligt for alle interesserede at komme til Cafe Frøen hvor tre eksperter inden for Jura, revision og markedsfæring står klar til indledende spørgsmål. Det er helt gratis og
uforpligtende at komme til Cafe Frøen.
kursus i eventmageri
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt