I efteråret 2012 startede Elenas.dk med at sælge parabenefri og økologiske hudplejeprodukter fra webshoppen elenas.dk. Siden da har adskillige tusinder besøgt hjemmesiden og mange har måske også set en eller flere af firmaets letgenkendelige sorte varebiler med den orange logo og markante reklame for hjemmesiden.
For kun en god måneds tid siden startede Elenas også med salg af noget af det bedste ekstra jomfru olivenolie, der overhovedet findes på markedet, måske endda verdens bedste, naturligvis fra Kreta, hvor alle andre produkter også kommer. For få uger siden lancerede Elenas deres egen hudplejeserie ”Extrem”, specielt udviklet til sart og meget tør hud og det sidste nye er så, at man nu også åbner en egentlig fysisk butik, udelukkende med produkter fra Kreta.
Butikken der selvfølgeligt bærer navnet Elenas (der i øvrigt er af græsk oprindelse og betyder: solstråle og skinnende lys), kommer til at ligge lige midt i Hem, lidt udenfor Skive. Butikken får lokaler i ”Huset”, Ballingvej 41 og den vil have åben tirsdage og torsdage fra 15:00 til 18:00, lørdage fra 10:00 til 13:00 samt efter aftale. Udover de mange hudplejeprodukter, olivenolie, oliven m.v. som Elenas for de fleste produkters vedkommende fører med eneforhandling for Danmark og Sverige, vil der også blive en lille decideret wellness afdeling. Et afsnit i butikken hvor man i særdeles kyndige og professionelle hænder, kan få flere forskellige wellness massager fra omkring 250 kr.
Butikken åbner den 6. september kl. 15:00 -19:00 og denne dag vil der være smagsprøver af nogle af de græske produkter Elenas fører og næsten selvfølgeligt en lille Raki til alle. Der vil også være mulighed for at prøve nogle af de cremer og hudplejeprodukter Elenas fører, ikke mindst den nye serie Elenas Extrem, der er rigtig god for huden i de kommende efterårs og vintermåneder.
Olien fra oliven og avocado er hovedbestanddelen i den nye hudplejeserie elenas.dk netop har lanceret under navnet ”extrem”. Hudpleje serien produceres på Kreta af Lappa Beauty af økologiske oliven og avocado, med forskellige naturlige tilsætninger. Et par af produkterne er tillige parfumefri og er derfor specielt anvendelige til allergikere.
Serien omfatter indtil videre håndcremer for mænd og kvinder, ansigtscremer, footscrub og fodcreme, men det er kun starten på en større hudpleje serie, der gradvist vil blive udvidet til at omfatte mange flere produkter.
”Extrem” er forsynet med danske etiketter og dansk mærkning og kan købes online direkte fra elenas.dk eller fra elenas nye butik i Hem, lidt udenfor Skive. Derudover føres serien i enkelte særlig udvalgte specialbutikker og hudplejeklinikker.