Da vi havde vores sidste læserbrev om at det er (Cool at være håndværker) har flere sagt til os at det nyttede ikke noget da virksomhederne ikke ville have lærlinge. Det har vi selvfølgelig undersøgt og følgende er på vej.
Skive Kommune, teknisk skole og Dansk BYG har lavet en partnerskabsaftale hvor de forpligter sig på at skaffe de lærepladser der er behov for år for år. Derfor er vejen banet for at forældre, skolevejledere m.v. i højere grad argumentere for at håndværkervejen er en super god vej til at få arbejde og sikrer videreuddannelse. Dansk BYG er også parat til at levere erhvervsvejledere til den nye folkeskole fra august 2014.
BorgerPlatform vil gerne opfordre Skive Kommune til i samme tråd at ændre praksis når nyt arbejde udbydes, så der udbydes primært i fag entrepriser i Skive Kommune. Erfaringer på landsbasis viser at fag entrepriser i langt de fleste tilfælde er billigst. Derved har vi også større chance for at bevare arbejde lokalt til de lokale håndværkere og deres lærlinge.
Ovenstående skal være endnu en pind til at øge arbejdspladser i Skive Kommune, så vi vedvarende har råd til at være DK`s bedste idrætskommune og en fortsat anstændig velfærdspolitik.
Med venlig hilsen
Leo B. Rasmussen
Spidskandidat for BorgerPlatform
Havnen 16 A
Glyngøre