Der er hektisk aktivitet i Lions Club Salling/Mors Pinen og Plagen – klubbens jubilæumsår markeres på forskellig vis: donation af kr. 90.000; maleriudstilling på ”Svanen”, tombola på Kirketorvet, nørklerier og udgivelse af bog.
August
Lions Club Salling/Mors Pinen & Plagen fejrede deres 10 års jubilæum d. 30.august. I den forbindelse donerede klubben 90.000 kr. til følgende:
40.000 kr. til teaterprojekt for 8. klasser på Mors og (tidligere)Sallingsund Kommune
10.000 kr. til LC Limfjord (nystartet datterklub i Skive)
10.000 kr. til skjult nød i den gamle Sallingsund Kommune
10.000 kr. til Jonna Thingvad
10.000 kr. til Sundhedscenter Limfjorden, Rusmiddel Team
10.000 kr. til Sundhedsprojekter, som blev delt med 5.000 kr. til Pinen & Plagen
Løbeklub og 5.000 kr. til Gigtforeningen Viborg-Skive kredsen
Oktober
Teaterprojektet er løbet af stablen og næsten 400 8.klasses elever fra Salling og Mors havde fornøjelsen af at se teaterstykket ”4,1 promille”.
Teaterstykket blev spillet med stor succes 2 gange onsdag den 9.oktober på Øster
Jølby Skole og igen 2 gange torsdag d. 10. oktober på Dueholmskolen.
I uge 42 kunne kunstinteresserede besøge kulturhusbåden ”Svanen”. Rosita Engly udstillede malerier og Lions damerne hyggede om gæsterne med hjemmebagt kage og kaffe.
November
Lions Club Salling/Mors Pinen & Plagen har tombola i en julehytte på Kirketorvet fredag d. 29.november. Vi udlodder omkring 100 gevinster – hovedgevinsten er et maleri af Rosita Engly.
Kom på besøg ved hytten mellem kl. 15 og 21 og prøv lykken. Du behøver ikke gå tomhændet hjem, idet vi også har salg af bl.a. sennep, jordbærmarmelade og ”nissenumser”
I samme hytte vil medlemmer af LC Morsø sælge lodsedler til Lions julelotteri.
Vi har oprettet en klub i klubben: Nørkleklubben. I forbindelse med Julebanko er der salg af håndarbejder og dekorationer. Mød os i Bankohallens forhal d. 30. november og 1. december.
December
Lions Club Salling/Mors Pinen & Plagen er klar med en bogudgivelse, hvor 12 kvinder fortæller om deres liv og videregiver deres bedste opskrift på et brød eller en kage. Bogen er således et lille stykke samfundshistorie og en oplagt julegaveide.
Bogen bliver fotoillustreret af årets kunstner fotograf Kirsten Klein.
Det er klubbens inderligste håb, at bogen bliver købt til fremtidige gaver. Bogen præsenteres i Jyske Banks lokaler torsdag den 19. december.
Kirsten Klein være til stede og signere bøger, ligesom der vil være mulighed for at få den signeret af nogle af de 12 kvinder, der portrætteres i bogen. Bogens pris er 200 kr. Er du forhindret i at komme d. 12. december, men meget gerne vil sikre dig et signeret eksemplar, kan du bestille den på mail lundhus@sallingweb.dk eller sms og telefon 21 49 11 75 og indbetale de kr. 200 på konto: 9100 450 17 31 876. (Ved forsendelse tillægges kr. 50,00)
I jubilæumsåret består bestyrelsen af Ulla Andersen (præsident), Ulla Veng (pastpræsident), Bente Riis (vicepræsident), Maren Inger Lundhus (sekretær), Sonja Larsen (kasserer), Helle M. Christensen (klubmester)
Klubben har 24 medlemmer – heraf har 11 kvinder været med siden klubbens start.