Som noget helt nyt er der Spaghetti-teater for børnefamilier i Sport og Event Center Jebjerg torsdag 28. november sidst på eftermiddagen.
Først spiller Team Teatret børneforestillingen ”Min mormors gebis” – og bagefter serverer centeret spaghetti med kødsovs og saft til børnefamilierne, så de er fri for at tænke på aftensmaden.
Der er 80 billetter til salg hos Spar-købmanden i Jebjerg, og billetprisen inkluderer både teater og mad. Billetsalget er i fuld gang, men der kan stadigvæk godt være flere med til denne nye begivenhed.
Forestillingen varer omkring 35 minutter – og umiddelbart bagefter serveres aftensmaden for børn og voksne.
Begivenheden er et samarbejde mellem Sport og Event Center Jebjerg og teaterkredsen.
Spaghetti-teater for børnefamilier
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Breum/Grinderslev/Grønning, Jebjerg/Lyby