Regeringens vækstpakke for landbruget kan lige så kaldes en vækstplan for Vestjylland, mener den radikale erhvervsordfører, Andreas Steenberg, der er valgt i landsdelen. Han har været med til at lave planen og mener den vil skabe mange job i landsdelen.
’Landbruget er afgørende for job og udvikling i vores landsdel. Vi har både selve bedrifterne, men også slagterier, mælkeproducenter, en masse industri, der lever af at sælge udstyr til landbrugene og en masse håndværkere, der også er afhængige af landbruget. Derfor er planen rigtig god for det Midt- og Vestjyske, ’ siger Andreas Steenberg (R).
Regeringens vækstplan indeholder en lang række initiativer. Det handler både om miljøreguleringen, som skal blive mere smidig, 45 mio. kr. til tilskud til grønt staldbyggeri, nye finansieringsmuligheder til 3 mia. kr. årligt og eksportstrategi for bare at nævne nogle. Andreas Steenberg (R) hæfter sig ved, at det bliver muligt at producere 1,5 mia. slagtesvin flere. og at medarbejderne på Danish Crown får en model for at investere i erhvervet.
’Danish Crown har meldt ud, at de ville se sig nødsaget til at skære 1000 stillinger i Danmark. Nu får de mulighed for at producere flere svin, som er hovedproblemet. Samtidig får man nu mulighed for at medarbejderne kan lave et selskab, hvor de putter en del af deres løn ind. Det selskab kan investere i landbruget. Det har været et ønske fra bl.a. tillidsmændene. Det tror jeg, der vil komme meget godt ud af, ’ siger Andreas Steenberg (R).
Grøn omstilling og vækst går hånd i hånd.
Regeringen ligger også op til at landbruget reguleres efter, hvor meget de forurener i stedet for, hvor meget jord de har.
’Det vil skabe både mere vækst og bedre klima og natur. I dag er der ikke fokus på at anvende nye teknologier, der nedbringer forureningen. Til gengæld inddrager landmændene al den natur de kan til produktion. Det skal laves om. Ved at regulere smartere, så kan landmanden vækste, hvis han bruger miljøvenlige teknologier og presset på naturen falder,’ siger Andreas Steenberg (R).
landbrugspakke er vækstplan for Midt- og Vestjylland.
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt