I sept/oktober 2013 afholdt jeg et akvarelkursus på en lille ø, Ischia i det sydlige Italien. Vi var 15 personner som boede på et dejligt lille hotel næsten midt i byen – 5 minuter til den gamle by og 3 min. til vandet.
Hotellet havde en tagterrasse, hvor vi startede og afsluttede dagens “arbejde”. Der var mange motiver over alt.
Udsigter til bjerge (med eller uden deres dejlige pinjetræer). Gamle bygninger, porte og døre.
Udsigter over vandet til et gammelt slot (med eller uden både).
Hvis man er interesseret i at rejse, male og opleve noget nyt og spændende, så kom med når vi tager afsted igen i maj. Der er stadig nogle få pladser tilbage!
Vi spiser morgenmad på hotellet. Frokost og aftensmad kan spises på hotellet, men vi foretrak at spise ude på forskellige restauranter hver aften.
Øen er ikke stor, 46 kvkm. (dobbelt så stor som Fur – hvor jeg bor) men indeholder nogle spændende udflugtsmål. Vi besøgte en tropisk have, anlagt af den britiske komponist Sir William Walton, med vandløb, springvand, vandfalde og mange spændende planter til at male.
Der var også tid til en “fridag” hvor deltagere på egen hånd udforskede øen.
Turen arrangeres af Kreativt Netværk og Kipling Travel og mig som underviser – så er man i gode hænder!
Se: http://www.kreativt-netvaerk.dk/malekurser/ischia-syditalien-2013