12. – 21. april 2014
Spøttrup Middelalder Borg
Borgen 6A, 7860 Spøttrup
Påsken står for døren og mange børn forbinder nok denne kristne højtid med fri fra skolen samt påskeharer og påskeæg i chokolade. For de voksne går tankerne måske mere i retning af påskebryg og en dejlig påskefrokost sammen med familien, hvor der sikkert bliver serveret sild og en lille én til halsen.
I middelalderen begyndte påsken allerede 40 dage før Palmesøndag med én lang faste. Fasten var ikke en total afståelse fra mad, men det betød, at man ikke spiste kød i denne periode, og det lyder jo ikke så slemt eller…..
Påsken på Spøttrup Middelalder Borg er ensbetydende med at sæsonen åbner. For mange i Salling er det også blevet en familietradition i påsken, at de lige skal en tur i parken med krydderurtehaven samt ind og snuse til den gamle Borg. ”Og børnene elsker konkurrencen med at finde de gemte æg på Borgen”, fortæller museumsinspektør Sam Wullum.