Med et nyt navn – Krydsfelt Skive – og planer om nyt byggeri på Havnevej skifter tiderne, og der er plads til at drømme stort. I udstillingen ”Månedens 12 Minutter” er der gjort plads til unges drømme, tanker og ideer til det, de synes kunne være et spændende ungemiljø i den kommende museumsbygning.
Onsdag den 28. maj kl. 17-19 åbner foyerudstillingen med en lækker fernisering på Krydsfelt Skive. Alle der vil smage på indholdet af ideerne er meget velkomne. Den røde løber er lagt frem, alle gæster er denne aften VIPs og får en førsteklasses velkomst af et veloplagt eventmakerhold fra Ungdomsskolen-Skive. Oplev smagsprøven på hvordan et museum også kan være !
Udstillingen og ferniseringen er blevet til i samarbejde med unge fra eventmakerholdet på Ungdomsskolen-Skive, deres leder Vicky Neess Flittner, MUSE®UM og specialestuderende på oplevelsesøkonomi (AU) Mette Maria Rasmussen.
De unges ideer og visioner er blevet til i fire workshops, som er en del af en undersøgelse om dialogen, der foregår i brugerinddragelse i oplevelsesøkonomiske designprocesser.
28. maj – 22. juni 2014
Krydsfelt Skive, Havnevej 14, 7800 Skive