Lørdag den 8. november holder Spøttrup Lokal Arkiv ”Arkivernes Dag”, hvor alle er velkomne til en god historie, kaffe og udstilling.
Udstillingen er en serie hestebilleder, med hvilke vi vil fremhæve hestens betydning for landbruget gennem 165 år.
Årsagen er, at Arkivet har fået overdraget arkivmaterialet vedrørende Nis Nissens legat ”Til gavn for hesteavlens fremme”, som er blevet udbetalt siden 1848 altså i 165 år, men nu er kontoen tømt. I den forbindelse kommer Jørgen Kristensen fra Salling Landboforening kl. 15.00 for at overdrage fondatet til Spøttrup Lokal Arkiv, hvorefter Ivar Kristoffersen fra Skjern fortæller om Nis Nissen og hestelegatet.
Desuden har vi lavet en lille udstilling i Arkivet om Vestsallingbanen, der blev indviet for 90 år siden.
Der vil også blive mulighed for at se filmklip, høre om nettets nye muligheder samt få sig en kop kaffe sponsoreret af Spøttrups Lokalhistoriske forening.
Lørdag den 8. november kl. 13-17
Spøttrup Lokal Arkiv, Nørregade 24, Balling, 7860 Spøttrup
Arkivernes Dag og Nis Nissens Hestelegat
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Balling, Rødding/Spøttrup/Grundvad