Det er utrolig interessant at følge TVserien om 1864 søndag aften. Der er allerede skabt stor debat. For mig at se blander man genrer sammen. Instruktøren Ole Bornedal giver sin kunstneriske fortolkning, historikerne har deres faglige viden, efterkommere til soldaterne på Dybbøl 18. april 1864 har deres vurderinger. Polikerne tager politiske vurderinger – ja, man kunne fortsætte.

Dybest set er det kunstens opgave at provokere til debat og eftertanke. Foreløbig synes den linje at lykkes.

For en del år siden fik forfatteren Palle Lauring skæld ud af historikerne for manglende historisk korrekthed i sine mange bøger. Hovedsagen er dog, at hans bøger havde store salgstal og folk diskuterede dem. Han vakte historieinteressen.
I dag har vi forfatteren Maria Helleberg, som har gjort det til sit speciale at skrive om historiske kvindeskikkelser. Hun er også meget læst.

I min optik kunne man kalde genren historie-fiktion. Denne genre bærer store pædagogiske muligheder i sig. Folk, som ellers ikke har interesseret sig for historien, bliver pludselig optaget af, hvilke kræfter, der har været med til at forme vort land og vore familiære forfædre. I min barndom var der én TVkanal, hvilket betød, at alle kunne snakke med hinanden om det, de havde set i fjernsynet. Det blev en del af sammenhængskraften i samfundet. Jeg genoplever lidt af den følelse ved 1864serien. Danmarkshistorien bliver nærværende, og alle kan være med i snakken.

Man kan kun sige tak til alle, som har gjort serien mulig. Samtidig tak til kunstnere, historikere, fotografer og alle, som har lyst til at se med og diskutere bagefter.

Annmarie Langballe
Formand Skiveegnens Grænseforening