69-årige Svend Erik Laursen har kun haft gode oplevelser ved at stå frem og fortælle, at hans mor fra Salling fik ham med en tysk soldat, som hun mødte i Skive i 1944. Men i mange år var den slags kæresteforhold så stort et tabu, at Svend Erik Laursen først som 59-årig fandt ud af, hvordan hans stamtræ ser ud, og da var moderen død, mens han nåede at kende sin tyske far i fire år.
Han og hans historie er omdrejningspunktet i den netop udkomne, “Tyskernes piger”, hvor journalist Merete Just beretter den hidtil ukendte historie om nogle af de lokale tyskerpiger.
– Jeg undrer mig meget over, at det stadig her 70 år senere er så stort et tabu, at mange børn af tyske fædre og danske mødre, gør alt for at skjule deres ophav. At unge piger forelsker sig i fremmede soldater er jo sket til hver en tid i historien, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at danske soldater i krig i brændpunkter som Balkan, Afghanistan og Irak selvfølgelig også har haft lokale kærester – og at der i nogle tilfælde er kommet børn ud af det, siger Svend Erik Laursen.
– De, der har kendt min mor, fortæller, at hun var en livlig og glad ung pige, som elskede at gå i byen. Så jeg er overbevist om, at for hende har der ikke ligget nogen politisk holdning i, at hun blev kæreste med en tysk soldat – og sådan tror jeg det har været for langt hovedparten af de danske piger. De er faldet for en flot fyr, og det var problematisk, hvis de blev gravide, siger Svend Erik Laursen, der er vokset op på et børnehjem i Aarhus efter at han som 10-årig mistede sine adoptivforældre.
Via foreningen “Danske Krigsbørn” er han kommet i kontakt med rigtig mange med en tilsvarende baggrund, og en af de gode ting ved at være med i foreningen er, at medlemmerne hjælper og støtter hinanden til at stå frem og fortælle om deres baggrund.
– Langt de fleste oplever en stor lettelse ved at bryde tabuet, men det er selvfølgelig meget forskelligt, hvilke oplevelser de enkelte krigsbørn bærer med sig, siger den snart 70-årige pensionerede ingeniør.
– Jeg er en af de heldige, der som spæd blev bortadopteret til nogle gode forældre, så jeg har ikke haft traumatiske oplevelser. Alligevel synes jeg det er forfærdelig ærgerligt, at jeg skulle være en “hemmelighed”, indtil jeg blev 59 år. Jeg kunne have fået mange gode år med min mor, som jeg tilmed boede i nærheden af i København i mine yngre dage – uden at nogen af os vidste det. Jeg havde jo mistet mine adoptivforældre som 10-årig, så jeg havde jo ikke nogen familie – troede jeg, siger Svend Erik Laursen, der også har “fået” en halvbror, som bor i Berlin.
I forbindelse med udgivelsen af bogen signerede Svend Erik Laursen bøger sammen med Merete Just i Skives to boghandler. Her mødte han både tyskerbørn, som åbent fortalte om deres baggrund og tyskerbørn, som ikke havde modet til at stå frem. Nogle af dem kommer fra Skive, mens andre har rødder i Fjends, Salling, Thy og på Mors.
– Jeg håber, at de der mødte op og nøjedes med at antyde, at de har samme baggrund som mig, senere tør komme ud af busken. Kan min historie hjælpe nogen på vej, vil det glæde mig rigtig meget. Ingen har jo gjort noget af ondskab eller for at skade andre, men alligevel har både tyskerpigerne og deres børn betalt en høj pris i form af en voldsom og urimelig fordømmelse, siger Svend Erik Laursen.
For ham har det også været en spædende oplevelse at se de steder i Skive og på Skive-egnen, hvor hans mor færdedes og boede under krigen.
– Jeg har set den skole (den gamle Nordre Skole, red.), hvor min mor mødte min far, jeg har været på Havnen hvor min mor tjente hos købmand Andersen og jeg har set den flotte bygning Brogården, hvor min mor boede.
– Det har været sjovt og spændende at få sat nogle billeder på min mors hjemegn, og det var fornemt at jeg fik lejlighed til at overrække et eksemplar af bogen til borgmester Peder Christian Kirkegaard, som vi aflagde en visit på rådhuset, siger Svend Erik Laursen.
Merete Just, der sidste år skrev bogen om lægen i Selde, ”Anton Rask – landsbylæge, modstandsmand og diplomat”, har fortsat travlt med at holde foredrag om modstandsmanden. Derfor bliver det først fra efteråret, hun tager ud og fortæller om ”Tyskernes piger” – og de historier, der siden er dukket op.
Den eneste undtagelse er en aften i januar 2015, og dén oplevelse vil Svend Erik Laursen ikke gå glip af. Det bliver i Harre, hvor hans biologiske mors familie stammer fra.