Skive Kommune fik i 2013 tilskud fra Socialministeriet til at etablere et Frivillighedscenter.
17 kommuner søgte, 7 kommuner fik tilskud.
Der er etableret en selvstændig forening, og der er valgt en bestyrelse.
Frivillighedscenteret skal støtte og inspirere det frivillige sociale arbejde i hele Skive kommune, styrke samarbejdet mellem foreninger og frivillige indbyrdes, og samarbejdet mellem foreninger/frivillige og kommunen.
Frivillighedscenterets tilbud står til rådighed for alle foreninger og frivillige, hvis aktiviteter kommer borgerne i Skive Kommune til gode.
Den to årige etableringsperiode er nu slut. Vi vil i den forbindelse gerne give et indblik i noget af det, der er sket i denne periode.
Uddrag af aktiviteter:
Infomøder og oplæg om frivillighed og frivilligt arbejde i ca. 75 frivillige foreninger, -grupper, ældrecentre, personalegrupper, kommunale institutioner og -afdelinger.
Matchning, guidning, rådgivning til ca. 70 frivillige – nye, unge og ældre.
Foreningsservice og rådgivning til ca. 60 frivillige foreninger, -grupper og -personer
På tværs af generationer – konfirmander ledsager ældre fra ældrecenter i kirke
Frivillig Fredag 2013 – Tema: Fokus på Folkeskolen – Oplæg sendt til alle 19 ældrecentre med forslag om at invitere skoleklasser på besøg og til gensidig ”livsudveksling”
”Åbent Hus” – ca. 300 deltagere – fra alle hjørner af kommunen – og fra kommunen.
Infomøde om FrivilligMesse og FrivilligBørs – 85 deltagere
3 kurser om ”Rollen som Frivillig” – 65 deltagere
”Café Frivillig” om Netværk, Rekruttering, Humor i Rollen som Frivillig – 120 deltagere og venteliste
FrivilligMesse – 50 forskellige foreningsstande – ca. 300 deltagere
På vej – FrivilligBørs 20/3 2015 – nyt tiltag – der udveksler ydelser og danner netværk mellem Frivillige – Kommune – Erhvervsliv.
Tværgående koordinations- og arbejdsgruppe er etableret.
Nyt logo er lavet – og godt modtaget
Ny hjemmeside – med foreningsoversigt mv. er lavet – frivillige ”testpiloter” inddrages i videreudvikling af hjemmesiden
Facebook gruppe ”Frivillige i Skive Kommune” er lavet
Leder deltaget i en uge på Krogerup Højskole om ”Den aktive Medborger” (kl. 08-22 hver dag).
Flere og flere henvendelser vedr. guidning og match. Eks. indenfor 8 dage 7 henvendelser fra folk i alle aldre, der gerne vil være frivillig – herunder 3 kvinder fra Philippinerne og Thailand fra Sprogskolen. Den ene ”uddannes” nu til ”Frivillighedsguide” på Sprogskolen.
Flere og flere henvendelser fra frivillige foreninger, jobcenter, myndighedsafd, sundhedsafd, m.fl. om frivillige og frivillighed
Forslag til fremtidig etablering af et Frivilligheds- og MedborgerskabsFORUM er lavet af formand og leder – iflg. aftale med bestyrelsen.
Oplæg for kommunens Lederforum om Frivillighed og frivilligt socialt arbejde nu og i fremtiden – ca. 120 deltagere.
Oplæg for Byråd og Direktion om Frivillighed og frivilligt socialt arbejde nu og i fremtiden
Temamøde: Om ”Nyeste strømninger i den frivillige og den kommunale verden”.
Deltagere: Bestyrelsen for Frivillighedscenter Skive – Byråds medlemmer – repræsentanter fra de kommunale forvaltninger/afdelinger.
. . .
Uddrag af samarbejder:
”Frivillig Gældsrådgivning for udsatte borgere” – samarbejde med Arbejdsmarkedsafd/Borgerservice, og frivillige økonomi kyndige f.eks. pensionerede bankrådgivere
”Trivselsagenter – bedre trivsel for sårbare og udsatte borgere” – samarbejde med Socialafdelingen /Viften
På sigt samarbejde med SIMS (Idrætsforeningen for psykisk sårbare) – Skive Handicap Idrætsforening – og andre rummelige idrætsforeninger
(leder deltaget i seminar om den rummelige idrætsforening)
Byrådet har ved budgetlægning bevilget økonomisk tilskud til et team med to Trivselsagenter, deltids, foreløbig i en 3 årig projektperiode. Den ene Trivselsagent tilknyttes soc. afd.”Viften” den anden tilknyttes Frivillighedscenter Skive. Start 1. marts 2015
”Studiestøtter – frivilligt netværk for unge forældre under uddannelse” – samarbejde med Teknisk Skole, Ungdommens Uddannelsescenter, Jobcenter Skive, Skive Handelsskole, Social- og Sundhedsskolen.
”Satspuljeprojekt til sårbare gravide” – samarbejde med Sundhedsplejen
”Familiestøtterne” – frivillige familiestøtter for skilsmisseramte børn og forældre” – samarbejde med Familieafdelingen – skolepsykologer – AKT
”Familie Huset” – projektsamarbejde med SINDs Pårørende Rådgivning – Skive Kommunes familieafdeling.
Der er i maj 2014 lavet en ansøgning til socialministeriets pulje på 30 mill. til ”Tidlig Indsats – Livslang Effekt”.
Frivillige sociale organisationer og foreninger kunne søge midler til at indgå samarbejde med kommunerne for at fremme forebyggende indsatser overfor børn og unge fra familier med forskellige typer af sociale problemer, og som enten er udsatte eller i risiko for at blive det. Eksempelvis børn og unge af psykisk syge. Målgruppen er børn og unge op til 18 år. Der er i den samlede ansøgning (skrevet af Sinds Pårørende Rådgivning) også søgt til Sind aktiviteter i 3 andre kommuner.
Skivedelen af ansøgningen er særskilt – og lavet af Mette Hørby (souschef i Familieafdelingen) og Lis Torp (leder af Frivillighedscenter Skive).
Vi har fået det vi søgte, og som beskrevet og budgetteret i vores del af ansøgningen – godt 1 mill. pr. år – i 3 år – start 1. marts 2015.
Sinds Pårørende Rådgivning administrerer projektet.
”Bosætningsambassadører” – leder deltaget i møder om medborgerskab og borgerinddragelse i den nye bosætningsstrategi.
”Frivillige Tryghedsambassadører” – henvendelse fra Midt- og Vestjyllands politi
”Frivillige mentorer” i Arbejdsmarkedsafdeligen (ca. 40 aktive) – udveksler erfaringer og deltager i fællesmøder, netværk mv.
”Regionalt netværk” i Center for Frivilligt Socialt Arbejde
”FriSe – Frivilligcenter netværk”
”Motion 60+” henvendelse om samarbejde fra Skive Idræts Samvirke.
”Frivillige Lektie-cafe-hjælpere” – henvendelse fra PPR/skoleafdelingen
Intro til ”Skoleafdelingens ressourcebank/DNA” – henvendelse fra Skoleafdelingen
. . .
Yderligere om Frivillighedscenter Skive – se hjemmesiden – www.frivillighedscenterskive.dk
Med venlig hilsen
Bestyrelsen