Team Salling/Sabro spillet sæsonens første holdkamp i Danmarksserien

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Så har Team Salling/Sabro spillet sæsonens første holdkamp i Danmarksserien lørdag den 5/9 mod VIK fra Aarhus, som er nedrykker fra 3 division.
Der var b.la. debut til unge Sofie Bæk fra Skive på 1 holdet og det klarede hun i stor stil…

Det stod klart, allerede inden holdkampen gik i gang, at det ville blive en tæt affære i sæsonens første holdkamp for Danmarksserien, der på udebane skulle op imod nedrykkerne fra 3. divisionen, Vejlby Idrætsklub. Første runde bød på to sejre og et nederlag, således vandt første mix bestående af Casper Gustavsen(Sabro) og Sofie Bæk(Team Salling) uden de store problemer. Anden mix med Christian Serritslev(Team Salling) og Lærke Milter Jensen(Team Salling) blev tabt i tre sæt, hvor de efter et skidt første sæt kom godt igen og vandt andet, men måtte se det gode spil forsvinde i de sidste afgørende bolde i tredje sæt. Sidste kamp i første runde var første damesingle med Caroline Bisgaard Schleef(Team Salling), der skulle op mod en stærk modstander, en hun for to sæsoner siden måtte se sig slået af. Efter en lang og god fight kunne Caroline sige tak for kampen med en sejr i bagagen. Monika Malene Vester Madsen(Sabro) som spiller anden damesingle, spillede en god kamp og tog efter et godt første sæt overlegent sejren i det næste. Dermed stod der 3-1 til Team Salling/Sabro inden herresinglerne skulle i ilden.
De fire Herresingler blev delt ligeligt mellem Team Salling/Sabro og modstanderne. Vejlby var stærke på deres første og anden herresingle, og Jesper Bach der spillede første og Jesper Kjær Nannerup i anden herresingle måtte desværre se sig slået i to sæt hver. Værterne havde dermed udlignet føringen til 3-3. Tredje herresingle, med Nils Markfoged Madsen(Team Salling), måtte ud i tre sæt før der kunne findes en vinder, Nils holdte hovedet koldt i de afgørende bolde i andet sæt og vandt, efter at have tabt første. Han fortsatte de gode takter fra de sidste par bolde i anden ind i tredje, og kunne med sikkerhed skaffe Team Salling/Sabro endnu en sejr. Rigtig flot sejr af Nils. Fjerde og sidste herresingle med Mads Henningsen(Sabro) blev vundet i to sæt, et sikkert første sæt, hvorimod andet sæt blev væsentlig tættere, men med mads som sejsherre. Dermed var stillingen 5-3
Herefter skulle de to damedoubler i kamp. Første damedouble bestående af Lærke og Monika viste en stærk kampform, og vandt i to sikre sæt uden den store slinger i valsen, og første point ud af tre mulige var nu i hus. Anden damedouble bestående af de to unge talenter fra Team Salling Caroline og Sofie, måtte til gengæld se sig slået i tre sæt, efter at have vundet første. Det var herefter en realitet, at for at få de sidste to point i hus, skulle to af de tre herredoubler vindes.
Første Herredouble med Casper og Christian, tog første sæt tæt, efter at have haft en god føring på et par point hele vejen op til de sidste og afgørende bolde. I andet sæt satte de sig fra start på modstanderne, der måtte se sig slået i et overlegent andet sæt, hvor Casper og Christian havde formået at lukke helt ned for dem. Andet point var dermed sat ind på kontoen. Anden og tredje herredouble var på daværende tidspunkt forsat i gang, og det skulle vise sig, at der ville være spænding helt til sidste bold. Således var tredje herredouble bestående af Jesper Bach og Mads tabt i to sæt, hvor parret desværre ikke fik deres spil til at fungere optimalt på dagen. Dermed var det op til Jesper Kjær Nannerup og Nils i anden herredouble at bringe det sidste point i hus. Anden herredouble blev en gyser, der skulle ud i tre sæt, hvor der var spænding helt til slut. Heldigvis får Jesper og Nils trukket det længste strå, og hiver en flot sejr hjem efter en god og seværdig double. Dermed var det en realitet, at Team Salling/Sabro hev tre point ud af tre mulige hjem og en samlet sejr på 8-5 over nedrykkerne fra Vejlby.
Stor ros til debutanterne på holdet, Sofie Bæk, Monika Malene Vester Madsen, Casper Gustavsen og Mads Henningsen, der alle leverede fremragende præstationer i deres kampe. Casper og Mads er nye forstærkninger der kommet til klubben Sabro i denne sæson, mens Sofie og Monika begge har spillet på
henholdsvis Team Sallings og Sabros andet hold, og leveret stærke resultater på disse og nu fået chancen på førsteholdet, som de fik vist at have niveau til. Generelt ros til holdet over hele linjen, hvor alle gjorde en god indsats og viste fightermentalitet. Dagens spiller blev velfortjent det unge talent fra Skive Nils Markfoged Madsen, som vandt to flotte kampe.
Næste holdkamp er lørdag d. 19 september mod abc Aalborg, der skal spilles i Sabro. ABC vandt sæsonens første kamp 9-4 så det bliver en spændende dyst næste gang.

I Kredsserien kom oprykkerne fra Team Salling også flot i gang med en 10-3 sejr i Hobro. En rigtig flot sejr og det tegner godt for de næste kampe.
Team Sallings serie 2 tabte desværre 4-7 i Thisted efter mange tætte kampe.. Henning Andersen blev her dagens spiller..

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive