Lions laver brilleindsamling ved valgstederne Glyngøre, Durup og Roslev
Lions samler briller ind ved EU-valget 3. dec. Indsamlingen sker som optakt til fejringen af Lions 100 års jubilæum i 2017.
– Vi danskere køber nye briller straks synet forandrer sig eller når moden skifter. Derfor har mange af os flere brugbare briller liggende i skuffen. Vi håber, at mange i år vil aflevere deres briller ved indgangen til EU-valget, siger Kirsten Øvig, Præsident for Lions Club Salling/Mors Pinen & Plagen. Vores håb er, at vi kan sende et rekordstort antal briller af sted til synshæmmede i fattige lande.
Inden afsendelse bliver brillerne styrkebestemt her i landet og bringes så ud til lande, hvor svagtseende ikke har råd til at købe briller.
Hvorfor Lions arbejder med briller
Brilleindsamling er en naturlig opgave for Lions, der har været de blindes riddere i rigtig mange år.
Lions organisationen har i sin tid været med til at introducere den klassiske hvide stok til blinde, og sidste år fik Lions den intelligente blindestok I-cane introduceret i Danmark .
Ude i verden har Lions vaccineret flere millioner mod mæslinger, der i
u-lande ofte medfører blindhed. Vi har kureret og næsten udryddet flodblindhed – en infektion efter en lille trådformet orm, som efter badning i beskidt vand sætter sig i øjet, der ødelægges. Lions har også flere mobile synscentre kørende i Afrika. Og sidst men ikke mindst har Lions indsamlet briller i stor stil, hvor fattige mennesker har fået normalt syn tilbage.
Snart 100 år
Lions har valgt at holde en række aktiviteter til fejring af jubilæet. Vi har inddelt aktiviteterne i 4 områder: Unge, Syn, Miljø og Sult.
– På verdensplan har vi et mål om, at Lions som en af verdens største humanitære organisationer skal hjælpe 100 mill. mennesker indtil jubilæet er overstået, og her kan et par gamle briller ændre livskvaliteten for et synshæmmet menneske totalt. Så tøm skuffen for gamle briller med god samvittighed!
Se video om Lions som de blindes riddere:
http://lions100.lionsclubs.org/EN/videos/index.php#a (kopier link ind i browser)