Bliv synlig og sælg mere – via bookingportaler

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Med støtte fra Skive Kommunes Vækstpulje, udbyder SET/Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter i marts måned to kurser med overskriften ”Sælg mere via bookingportaler”. De to selvstændige kurser er målrettet overnatnings- og oplevelsessteder, små som store. Deltagerne vil få overblik over bookingportalernes fordele og ulemper – og blive inspireret til at skabe de rammer, der ”sælger” og giver gæsterne en god oplevelse, som de efterfølgende vil fortælle videre til andre. For at supplere emnet, udbyder SET (ligeledes her i foråret) et kursus, der går i dybden med TripAdvisor og TrustPilot.

Bliv synlig – og sælg mere
Først og fremmest skal hjemmesiden selvfølgelig være synlig – og den skal i ord og realistiske billeder afspejle, hvad gæsterne kan få/opleve. Men, hjemmesiden er sjældent nok, da gæsterne jo netop bruger diverse portaler for at finde det helt rigtige sted at overnatte / få en oplevelse.
Torsdag, den 3. marts har SET inviteret Seismonaut, der kort vil gennemgå de mest interessante og relevante bookingportaler, som f.eks. Airbnb, Hotels.com, Bookingportalen, Expedia, Camptravel, OplevDanmark.dk, portaler til booking af oplevelser m.fl.
Med Seismonauts gennemgang får kursusdeltagerne et overblik over bookingportalernes fordele og ulemper, tal og statistikker – med udgangspunkt i deltagernes egne ønsker i forhold til fokus og økonomi.
Herefter vil hver enkelt deltager nemmere kunne vurdere, hvilke portaler, der vil være relevante at bruge. Efter oplægget vil der være åben dialog med Seismonaut samt tid til at netværke deltagerne imellem.

Giv gæsterne en bedre oplevelse – og sælg mere
Ugen efter, den 10. marts, vil Dorte Killerich fra ”Feriehjem med hjerte” inspirere kursusdeltagerne til, hvordan de kan opgradere både deres overnatnings- eller oplevelsessted og deres værtskab, så gæsterne vil elske at betale for at opleve det.
Dorte Killerich vil tage deltagerne igennem en on- og offline kvalitetsudvikling i form af billeder, værtsskab, indtryk og indretning. Alt det, der er afgørende for, om gæsterne vælger at booke med det samme eller vælger et andet sted. Og om gæsterne har en god oplevelse, som stemmer overens med forventningerne til overnatnings- eller oplevelsesstedet.
Der vil efterfølgende være mulighed for at tilkøbe et to timers individuelt besøg af konsulenterne fra Feriehjem for alle – med konkrete forslag og ideer til små og store tiltag, der vil kunne øge de potentielle gæsters interesse og forlænge sæsonen.

Brug kundernes anbefalinger – og sælg mere
Uafhængigt af – men fuldt i tråd med – de to bookingportalkurser, afholder SET et kursus med fokus på de to anmeldelsesportaler TripAdvisor og Trustpilot. Kurset handler om, hvordan anmeldelsesportalerne kan bruges i markedsførings- og salgsøjemed og samtidig øge tilliden blandt eksisterende og potentielle kunder.

Deltag i kurserne – og sælg mere
Tilmelding til kurserne kan ske på skiveet.nemtilmeld.dk. Her ligger også en mere detaljeret beskrivelse og et program.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere