Digitale turistinformationer

Oprettet Kategorier Lokalt nytSvar

Digital selvbetjening er fremtiden
-Fur har nu fået 7 digitale turistinformationer

Nu kan gæster og turister på Skive kommunes største turistattraktion, Fur, også orientere sig via digitale turistinformationer som den øvrige del af kommune. SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter har netop opsat 7 digitale turistinformationer på Fur, som supplement til de 15, der allerede står på strategiske knudepunkter i den øvrige del af kommunen. Furs ca. 200.000 årlige turister – samt øens lokale borgere – har derfor nu mulighed for selv at tjekke alt fra overnatning og spisesteder til kulturelle begivenheder og seværdigheder i Skive kommune – lige der, hvor de færdes.

Turisternes adfærd har ændret sig. I dag lader turisten sig oftest inspirere til ferien online, ligesom planlægning, booking og den efterfølgende omtale af ferien sker online. Digitalisering er derfor en vigtig del af SETs arbejde med at kompetenceudvikle turisterhvervet, ligesom centeret har stort fokus på, at den generelle turistinformation er synlig der hvor gæsten er – og ikke kun i de fysiske turistinformationer.

Udviklingskonsulent Marlene Rasmussen fra SET fortæller: -De 15 første digitale standere var delvist finansieret gennem LAG midler, der er afgrænset til projekter på fastlandet. Først med ansøgningen til Ø-LAG blev der mulighed for at udvide den eksisterende løsning til Fur, sådan at hele egnens udbud af turismeprodukter synliggøres der, hvor de fleste turister færdes.

De 22 digitale turistinformationer er et led i kommunens fælles turismeindsats, hvor egnens gæster skal kunne finde svar på ”alt” ude i ”turistlandet”. På alle touchskærmene findes både en dansk, engelsk og tysk version, så også egnens udenlandske turister kan få glæde af skærmene, der viser flotte billeder fra Skiveegnen, når de ikke bruges. Turisterne vil nu møde den samme genkendelige løsning i hele kommunen, ligesom nabokommunerne Viborg og Holstebro har samme digitale løsning.

-For at få skærmene anbragt de mest oplagte steder på øen, er placeringen sket i samarbejde med Furs turismefolk, lyder det fra Marlene Rasmussen, der glæder sig over, at hele Skiveegnen nu har digitale turistinformationer lige der, hvor turisterne færdes.

På Fur er de nye turistinformationer at finde følgende steder: Fur Camping, Fur Kaffe & Te, Fur Havn, Brugsen, Fur Fossiler, Fur Bryghus samt selvfølgelig hos Fur Turistinformation.

2 Kommentarer

  1. HKJ
    Henning Kamp Justesen

    Vi vil evt. gerne have vores Bed & Breakfast med på skærmene – hvad gør vi
    Venlig hilsen
    Henning Kamp Justesen
    tlf. 20992399

    1. juli 2016 kl. 10:48 Log ind for at svare.
  2. SallingWeb.dk

    Hej, beklager det sene svar. Prøv at kontakte:
    Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
    Østerbro 7, 7800 Skive
    Tlf. 9614 7677

    Vh
    Jacob

    8. juli 2016 kl. 0:29 Log ind for at svare.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive