SF, Alternativet og Enhedslisten holder et socialpolitisk dialogmøde op til kommunalvalget den 21. november. Alle på mødet kan være med til at formulere ti anbefalinger til det kommende byråd i Skive Kommune. Anbefalinger til en mere kompetent og helhedsorienteret socialfaglig sagsbehandling i kommunen.
På dialogmødet deltager Niels Bjørnø, leder af Kirkens korshær i Århus. Han er tidligere centerchef for Børnecentret i Familie, Børn og Unge i socialforvaltningen, Århus.
Desuden deltager Runa Dorph-Pedersen: Formand for Landsforeningen Autisme, frivillig bisidder i både handicap- og sygedagpengesager – og har bokset med systemet på tæt hold i forbindelse med egne psykisk sårbare børn. Hun bor i Viborg.
Det foregår i Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 A, Skive, den 16. november klokken 19-21.
Mødet er arrangeret af SF ved Elsemarie Trøst, Alternativet ved Lone M. Møller og Enhedslisten ved Peter Steens.
Kontaktperson
Elsemarie Trøst
Mobil: 21419484