Årets udgave af Skivebogen, der er udkommet siden 1909, er nu på gaden med syv historiske artikler fra Skive, Salling og Fjends

I dag har computere og mobiltelefoner i vid udstrækning overtaget rollen

som børnepasser, og nutidens børn vokser op med det, fra før de har lært

at læse og skrive.

Helt anderledes var det i fyrrerne og halvtredserne, hvor langt de

fleste mødre gik hjemme og passede børnene.

”Curlingforældre” og ditto -børn var et ukendt begreb, og børnene fik

lov til at lege uden opsyn af voksne. På den måde lærte børnene på en

helt anden måde end i dag at bruge deres fantasi, og legen og

kammeraterne blev deres vigtigste læremestre.

Det fortæller Rud Kjems, der er født i 1941, om i artiklen

”Sommerglæder” i årets udgave af Skivebogen.

Han voksede op på Havnevej i et hus, hvor tre generationer boede under

samme tag, og hvor børnene kom og gik som det passede dem hos

bedsteforældrene.

Det var især Krabbesholm Skov, havnen og anlægget, som var Rud Kjems´ og

hans legekammeraters  tumlepladser, og hvor han i årbogen i 2013 gav et

indblik i vinterglæder set med barneøjne, har han denne gang

koncentreret sig om børnenes sommerglæder – eksempelvis ved den dengang

forholdsvis nyanlagte badestrand i Resen.

Også Børnehjælpsdagene, der var et af sommerens absolutte højdepunkter,

og skoledagene på Nordre og Søndre Skole, fortæller han levende om. Og

ikke at forglemme forfatternes første og eneste optræden som

indbrudstyv….

Rud Kjems giver en både levende og humoristisk skildring af, hvordan det

var at være barn i efterkrigstidens Skive, der ligesom resten af landet

var et samfund, hvor der var stor mangel på materielle ting, og hvor

femørerne i de fleste familier skulle vendes og drejes på en helt andet

måde, end da velstandsstigningen satte ind i slutningen af halvtredserne

og for alvor i tresserne.

Ældre læsere vil også have en erindring om togstationen Skive Nord for

enden af Nordbanevej. Stationen, der lå over for jernbanerestauranten

Nordstjernen, som nu huser diskoteket Zwei Grosse Bier Bar, var

udgangspunkt for de to Sallingbaner til henholdsvis Glyngøre og

Spøttrup.

Vivi Harly, der netop er fyldt 100 år, voksede op på Skive Nord som

datter af H. C. Harly, der var stationsforstander fra 1909 og frem til

1934.

Om dagligdagen og familielivet på Skive Nord fortæller den 100-årige til

sin slægtning, Jens Bruun-Petersen. Artiklen er illustreret med både

fotos og tegninger fra den nedrevne togstation, der blev overflødig, da

Skives nye banegård blev indviet i 1962.

Arkæolog Turi Thomsen fortæller om arbejdet med de udgravninger ved Gl.

Skivehus, som i sommer afslørede, at kælderen under den ældste bygning

på den gamle lensgård kan dateres helt tilbage til 1400-årene. Dermed er

kælderen altså omkring 600 år gammel og er fredet som alle bygninger fra

før 1536.

Magnus Amby var frem til 1984 fotograf med atelier i Roslev i det hus på

Klokkevej, som netop er blevet revet ned for at gøre plads til en

udvidelse af Superbrugsen.

Om hans virke som portrætfotograf, hvis glasplader og negativer blev

reddet i allersidste øjeblik og nu befinder sig på muséet i Glyngøre,

fortæller Per Mouritsen, der krydrer sin artikel med nogle af de mange

bevarede fotos fra den polioramte fotografs arkiv.

Jørgen Bysted fortæller om de tanker, som fundet af et foto i Sundsøre

Lokalhistoriske Arkiv, satte gang i. Det godt 100 år gamle billede viser

gården Pors i Åsted, som var hans fars, Niels Bysteds, barndomshjem.

Fotoet fik Jørgen Bysted i gang med at kortlægge sin fars både spændende

og dramatiske livshistorie og giver samtidig et levende indblik i de

livsvilkår og den kultur, som man var undergivet på landet fra

begyndelsen af 1900-tallet og et halvthundrede år frem.

Niels Bysted ville ikke være landmand, men han havde en drøm om at blive

lærer. Det blev han også – oven i købet blev han skoleleder – men det

krævede mange afsavn for både ham selv og familien.

Niels Bysted, der som pensionist flyttede til Glyngøre, kom aldrig ind

på seminariet, så den eneste eksamen han nogensinde fik, var som

sløjdlærer fra Askov Højskole.

Anders Villadsen, der er født i Sahl, fortæller om Salling-bøndernes

svære vilkår i kriseårene mellem 1801 og 1814. Den enevældige konge,

Christian den Syvende og hans søn Frederik den Sjette, regerede frem til

1814 også over Norge, og her blev hungersnøden afhjulpet ved, at danske

bønder blev tvunget til at aflevere en vis procentdel af deres korn som

datidens beskatning.

I nogle perioder krævede kongemagten, at bønderne fra Salling skulle

køre den lange vej til Aarhus for at aflevere kornet, der skulle

udskibes til Norge. Det var en tur, som kunne tage en uges tid hver vej.

Det protesterede Salling-bønderne over og bedre blev det ikke af, at

mange af deres heste gik til ved en epidemi af kværke, der var en

infektion i hestens luftveje.

Muséet i Skive har en meget fin samling af såkaldte dobbeltspader fra

oldtiden, som er betegnelsen for et stykke tildannet træ på cirka

halvanden meter, hvor der i begge ender er en spade i otte til 10

centimeters bredde.

Om hvad de har været brugt til, og hvorfor der er fundet så mange

dobbeltspader på Skive-egnen, fortæller Henriette Lyngstrøm, der er

mag.art og ph. d. i forhistorisk arkæologi.

Billeder:

Børnehjælpsdagene var et populært indslag i Skive om sommeren. Her ses

Skive Drengekors vogn til optoget i 1953. Foto: Skive Byarkiv

Store badedag ved Resen Strand ca. 1955. Foto: Skive Byarkiv