Kulturfællesskab.

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

En sommerudstilling er slut.

Et fælles projekt opløses.

Syvogtyve kunstnere har vist smagsprøver på, hvad de har arbejdet med i vinteren 25- 26.  Og vist den skaberkraft, som kunsten rummer – og den evne, kunsten har, til at tænde lys.

De har vist, hvad der rører sig i dem. Det er stort at opleve.

Daniel Nors (medlem af Skive Kommunes Byråd – for socialdemokratiet -, formand for Museum Salling og medlem af kultur- og fritidsudvalget) sagde til ferniseringen:

 

”Vi kan ikke altid sætte præcise ord på, hvad kunst og kultur betyder for os.  Men vi ved, at det er en del af det, vi kommer fra, det vi er rundet af, og det, der binder os sammen på tværs af generationer.  Derfor skal vi værne om det. Derfor skal vi sætte pris på det!

Når omtrent 30 kunstnere samles, og op mod 200 gæster møder op for at opleve og fejre kunsten, så er det ikke bare en udstilling.

Det er et levende bevis på, at kunsten stadig har en særlig plads i vores fællesskab. Og et bevis på, at kunsten har stærke rødder her på Fur.

Fur er noget ganske særligt. Vi kender vores dejlige ø for dens storslåede natur, de rige molerklinter og det særlige lys. Men Fur er også kendt for sit stærke kunstneriske miljø. Måske skyldes det, at man her finder ro, fordybelse og nærvær – kvaliteter, som mange kunstneriske sjæle søger.

Tak til Furkunst for det store arbejde, der ligger bag denne udstilling. Det kræver engagement, samarbejde og kærlighed til kunsten at samle så mange forskellige kunstneriske udtryk under ét tag.

I Skive Kommune har vi en ambition om at understøtte et mangfoldigt kunst- og kulturliv. Vores kulturpolitik bygger på en overbevisning om, at kunst og kultur beriger vores liv, styrker vores fællesskaber og gør vores lokalområder mere levende.

Kunst og kultur er en grundsten i det gode liv og i stærke lokalsamfund.

Arrangementer som dette er et stærkt eksempel på, hvad lokale kræfter kan skabe sammen. / De skaber fællesskab. / De skaber stolthed. Og de skaber synlighed – ikke bare for kunstnerne, men for hele området.

 

Vi fejrer modet til at skabe, viljen til at dele og glæden ved at samles om noget, der rækker ud over hverdagen.

Vi fejrer den skaberkraft, som kunsten rummer – og den evne, kunsten har, til at tænde lys, også når verden omkring os kan føles mørk.

For måske er det netop dét, kunst og kultur kan: minde os om, hvem vi er, hvad vi kommer af, og hvad der er værd at værne om.”

Se det var de vigtigste afsnit af den meget begavede tale, som Daniel Nors holdt for os og de fremmødte d.12. juli kl. 14 på Fur Bryghus.

Så mange gode betragtninger og sandheder i e’n tale – flot klaret!!

Indsendt og redigeret af Troels Madsen, fm. furkunst.dk

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive