“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Da 19-årige Søren Nørskov begyndte på STU Skivefjord for halvandet år siden, vidste han ikke helt, hvilken vej han skulle gå. I dag er han ikke i tvivl.

To dage om ugen har Søren været i praktik hos Salling Autogenbrug, siden han startede på STU. Han begyndte med at skille biler ad, men efter at have taget truckcertifikat på Mercantec i Viborg har han fået nye opgaver. I dag flytter han biler, håndterer palletanke med restmaterialer og hjælper med mange forskellige praktiske opgaver på virksomheden.

“Nogle opgaver er mere kedelige end andre, men jeg kan godt lide at lære noget nyt,” fortæller Søren, som altid er klar til at prøve nye udfordringer.

Praktikken har også hjulpet ham med at finde sin drømmeuddannelse. Efter STU’en vil Søren gerne være entreprenørmaskinmekaniker.

“En i min familie er entreprenørmaskinmekaniker, og det synes jeg lyder spændende og lige noget for mig.”

For at blive endnu klogere på faget fandt Søren selv en praktikplads hos Scantruck. I dag er han én dag om ugen hos Salling Autogenbrug, én dag hos Scantruck og resten af tiden på STU Skivefjord.

“STU Skivefjord har hjulpet mig med at finde ud af, hvad jeg gerne vil. Hos Salling Autogenbrug har jeg lært en masse om mekanikerverdenen og kørt rigtig meget truck, som jeg elsker.”

Han har også en klar anbefaling til andre unge:

“Salling Autogenbrug er et godt sted at være og lære. STU Skivefjord er et godt sted at starte.”

Sørens historie er et godt eksempel på, hvordan den rette støtte, praktisk erfaring og lysten til at lære kan give unge troen på egne evner og modet til at tage det næste skridt mod en uddannelse og et arbejdsliv.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Familierundvisning – for børn og deres voksne
Velkommen til de 2 indiske musikere
Velkommen til de 2 indiske musikere