Dilettant i Rybjerg forsamlingshus lørdag d. 14. Marts
Med generalprøve fredag d. 13. Marts.
Siden nytår har amatørerne fra Rybjerg øvet på stykket ”Fiddes fidus”.
Fidde vil skilles fra Soffi for som enlig får man forhøjet pension. Det skal dog kun være ”proferma” for han vil jo stadig have en til at varte sig op. Det går dog ikke helt som Fidde havde forestillet sig.
Scenen er ved at være klar og aktørerne ligeså, selv om influenzaepidemi, snestorm, finanskrise, kulde, manglende kaffe og kaffebrød har givet problemer så når de det jo nok som sædvanlig.