Den sidste lørdag i marts, har vi en god tradition i Lem. By og Land skal gøres ren. I år var der samlet ca. 45 mennesker til opration Ren By, der arrangeres af Borgerforeningen, som er glade for den fine opbakning.
Der var bred tilslutning til opgaven, børn og voksne i alle aldre. Der var dem, der ikke havde nået skolealderen, og dem der har rundet de 80, ja selv dem med en roulator. Alle var med til at gøre byen forårsren.
Pensionistforeningen og „På hat med tiden“ stod for severing af kaffe, te og rundstykker ved starten kl. 09.30 i Lem Samlingshus.
Bertel Lundby havde inddelt by og land i ruter, som blev fordelt til større og mindre grupper, der med godt humør gik i gang med den fælles opgave. Kl. ca 12.00 afsluttedes med servering af pølser, øl og sodavand.
Der blev samlet 25 sække med affald, generelt var der lidt mindre affald end tidligere år.
Med venlig hilsen
Birgit Mejnert
Lem Borgerforening
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.