Palmesøndag blev Lihme Kirke flot pyntet af børn fra børnehaven og SFO ved en børne- og familiegudstjeneste. Her var der mødt mange glade og forventningsfulde børn, forældre, bedsteforældre og andre interesserede op. Alle, store som små, lyttede opmærksomt til Jacob Fløe Nielsen, da han holdte sin prædiken med udgangspunkt i børnenes påskepynt. Da han ikke vidste hvad det var børnene havde lavet, blev den til ganske kort forinden. I prædiken blev der fortalt om æg, kyllinger, lam og harer og hvilken sammenhæng disse ting har med den kirkelige påske og forårets komme. Med disse ganske almindelige ord og forklaringer, blev påskens budskab meget let at forstå for os alle.
Efter gudstjenesten var der trængsel i kirkens tårnrum, hvor lokalrådet havde stillet kaffe, sodavand, påskeæg og andet godt frem til de mange fremmødte.
Tak til børnene for påskepynten i kirken, til personalet i børnehaven og SFO for deres velvillige medvirken til fremstillingen samt til Jakob Fløe Nielsen for en medlevnede gudstjeneste.
Birgit Jørgensen
Foto: Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.