Flot koncert med Statskoret fra Hviderusland “Capella Minsk” i Rødding Kirke
Det var et brag af en Nytårskoncert i Rødding Kirke i fredags. “Capella Minsk” er et 30 mands stort kor ledet af Ludmilla Efimova. Koret sang a capella (uden musisk ledsagelse og akkompagnement) klassisk kirkemusik og folkesange fra Rusland og Hviderusland.
Kirken var fyldt til bristepunktet, og provst Jakob Fløe Nielsen var sikker på, at mure og hvælvninger i kirken kunne fange og gemme de flotte toner.
Menighedsrådene i Lem, Vejby, Rødding og Lihme Sogne havde inviteret i samarbejde med Bustrup Hovedgård, som var værter for Koret under hele opholdet.
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.