I alle påskedagene udstilles håndmalede oliemalerier i den gamle købmandsbutik i Hjerk, og de sælges ca. 70% under normalprisen, så det skulle nok være værd at lægge vejen forbi.
To driftige herrer fra Skive, Henning Larsen, til daglig indehaver af firmaet Power Invest på Ahornvænget, og Kaj Christensen, der har egen frisørsalon i Frederiksgade, slog til forleden, da de pludselig så en annonce, hvor omkring 1.000 ægte oliemalerier blev udbudt til salg. En ældre herre fra det sydlige Jylland havde indtil da solgt de flotteste malerier til udsmykning hos både private og firmaer og institutioner, men alderen gjorde, at han nu var nødt til at afhænde restlageret.
Vi køber det hele, sagde de to venner Henning og Kaj til hinanden, og så laver vi en event med udstilling af værkerne i den gamle købmandsbutik i Hjerk i alle påskedagene. Det er to herrer med fart på, der nu også har travlt med at få alle malerier arrangeret, så hele den flotte udstilling kan stå klar til skærtorsdag.
Det drejer sig om værker malet af forskellige veletablerede kunstnere, mest kinesiske, fortæller de to. Nok ikke så kendte navne, men motiverne er rigtig flotte, og kvaliteten taler for sig selv. Der er flere forskellige størrelser, og udbuddet strækker sig lige fra naturalistiske til abstrakte motiver. Så der skulle være noget for enhver smag og til udsmykning både i private hjem og i erhvervsvirksomheder. Vi satser på at få solgt hele lageret i løbet af påskedagene, og priserne er helt i bund.
Skærtorsdag, den 1. april, slås dørene op kl. 10. Omgivelserne i Hjerk er naturskønne, og indenfor i den gamle købmandsbutik er der mindst lige så smukke motiver at kigge på. Alle 5 påskedage er udstilling og salg åbent fra kl. 10 til kl. 16.
gay chat 877-***-7000 https://bjsgaychatroom.info/