Den afdeling af Fursund Skole, der tidligere hed Selde Skole har 50-års jubilæum mandag d. 4. oktober 2010. Det skal fejres! På selve dagen markeres det ved at åbne en historisk udstilling på skolen, et traktement for skolens elever, og en reception. Lørdag d. 20. november 2010 holdes der en kæmpe jubilæumsfest for tidligere elever og ansatte samt andre, der har haft tilknytning til skolen. Fursund Hallen, der er under renovering og tilbygning, forventes at stå færdig til at danne en fortrinlig ramme om festen. Derfor, reservér allerede nu datoen, og lad oplysningen brede sig som ringe i vandet! Der vil løbende blive opdateret med nyheder vedr. arrangementet.
På festligt gensyn!