Efter længere tids sygdom har Birthe Panduro genoptaget sin store interesse, nemlig at male.
I foråret 2009 fik Birthe konstateret lungekræft, dette gjorde at hun frem til foråret 2010 var nødsaget til at holde pause fra maleriet.
– Heldigvis kom lysten og energien til at male igen, og da jeg sammen med min mand flyttede i sommerhuset i 2010, åbnede jeg igen for udstillingen på Fjordvej. Det var pænt besøgt, men kun af turister. Derfor vil jeg gerne gøre lokalbefolkningen opmærksom på, at jeg er i gang igen. Faktisk har jeg gennem det sidste halve år malet 15 malerier – så der er masser af nyt at se på.
Birthe udstiller i sit hjem i Rødding, og her er døren altid åben, når hun er hjemme. Hun nyder at få besøg, og når snakken går om hendes malerier, bliver hun ofte inspireret til nye malerier. Så hvis man har nogle specifikke ønsker mht. farver og mønstre, tager Birthe gerne imod bestilling.
Birthe Panduro er også med i „Kunst Tour de Spøttrup“ en lille kunstnergruppe bestående af lokale kunstnere.
Da jeg i 2006 gik på billedskole i Skive, mødte jeg Kaj Fjendbo der deltog i det samme kursus. Vi dannede sammen med Henning Fjendbo kunstnergruppen „Nymøllekunstnerne“, Vi havde en udstilling, som var en stor succes og besluttede os herefter for at få flere kunstnere med og kaldte os så for Kunst Tour de Spøttrup slutter Birthe Panduro fra det hyggelige Atelier i Borgergade 1 i Rødding.
jbm
Fotograf: Jane B Mikkelsen
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.