Sjov mini-musical for børn og deres voksne

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

En sjov mini-musical om ”Lille Claus og Store Claus” spiller torsdag 4. november først på aftenen på Skive Theater. Forestillingen kan ses af børn fra 5 år – men den er også sammensat, så voksne kan få en god oplevelse ud af det.
I H. C. Andersens eventyr om ”Store Claus og Lille Claus” har Store Claus fire heste, mens Lille Claus kun har én hest. Store Claus er rig, og Lille Claus fattig. Store Claus slår Lille Claus´ hest ihjel, og er i det hele taget ond ved Lille Claus. Men i den sidste ende er det den lille, der vinder over den store. Engelske Vivienne Mckee har lavet en mini-musical over eventyret om de to Claus´er. Og den blev en stor teatersucces. Nu er den på danmarksturné, og kommer altså også til Skive.
Fire skuespillere spiller de mange roller i en hæsblæsende og energisk forestilling, fyldt med velskrevet musik og sjove lydeffekter af Jacob Groth, der er komponisten bag de internationale Emmy-prisvindende tv-serier ”Ørnen”, ”Rejseholdet” og ”Unge Andersen”.
Det er blevet til en humoristisk version af det gode gamle eventyr for hele familien, hvor publikum inddrages med tilråb, hjælp og sang. Vivienne McKee benytter sig i sine forestillinger ofte af publikums lyst til at blive inddraget, en stil, som hun først og fremmest er blevet kendt og berygtet for i sin årlige juleforestilling ”The Crazy Christmas Cabaret”. Medvirkende er Tom Jacobsen, Anja Owe, Pierre Miehe-Renard og Lasse Lunderskov.
I ”Børneteateravisen” får musicalen meget fin kritik. ”Der er ikke et dødt sekund, der synges og ageres og råbes og snakkes med 160 km i timen og adskillige decibel. Vi keder os aldrig”. ”Det er opfindsomt, genneminstrueret, ofte overdådigt, tempofyldt og højrøstet, og de hiver publikum med sig hele vejen”.
Forestillingen, der er arrangeret af Skive og Omegns Teaterkreds, varer 1 time og 30 minutter med pause. Producent er Louise Schouw/London Toast Theatre.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive