Søndag den 23. januar 2011 kl. 14 – 18 afholdes for andet år i træk Ross-Teigan Legatets nomineringskoncert – opkaldt efter initiativtageren til Legatet Niels Ross-Teigan.
Denne koncert finder sted på Skive Theater og er den indledende runde i Ross-Teigan legatet. Den har til hensigt at give alle deltagerne en mulighed for at vise deres talent og musikalske kunnen.
Hver deltager spiller et musikstykke af ca. 5 minutters varighed og deres præstation vurderes af kompetente eksterne censorer. Censorpanelet beslutter, hvilke af deltagerne der skal nomineres til den efterfølgende festkoncert som finder sted den 15. maj 2011 i Kulturcenteret Limfjorden.
Koncerten er gratis og åbent for alle interesserede.