Søndag aften var der – for første gang i Lem Kirke – en spillemandsguds¬tjeneste. Vi, der var til stede, fik en fantastisk og meget musikalsk oplevelse. Gimsingers kor under ledelse af Per Odgaard samt solisten Inger Kold dannede, sammen med spillemændene Jan Ilsø, Anders Løager, Søren Villadsen og Jens Peder Knudsen, rammen om en suveræn gudstjeneste i tæt samarbejde med vores præst Anna-Mette Jørgensen, der på fornemmeste vis flettede de faste elementer i en gudstjeneste sammen med kor og spillemænd. De fleste af salmerne var nye, men hvad gjorde det, når vi havde sådan et kor og orkester i kirken til at formidle dem. Spillemændene sluttede af med postludium – en polka, og man fik helt lyst til at tage en swingom ned af kirkegulvet.
Charlotte Grønvaldt Andersen
Lokalrådet ved Lem Kirke
Fotograf: Bjarne Kanstrup
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.