Indehaveren af Skottenborg.dk, Kurt Skottenborg, har boet i Rødding de sidste 15 år.
Min karriere startede med eget tømrerfirma i Kjellerup. Derefter blev jeg ansat som værkfører hos Harry Iversen Møbler/Astralis i Rødding og senere som lagerchef hos Harry Iversens/Astralis’ afdeling i Føvling. Efter det begyndte jeg igen at sysle med tanken om at starte for mig selv, men jeg skulle lige en tur omkring Ramsing Tømrer og Maskinsnedkeri – først i Ramsing, hvor det drejede sig om udendørs badekar og senere i Lem som afdelingsleder i afdelingen for specialinventar, fortæller Kurt.
Skottenborg.DK og Algebehandling
I 2009 tog det med egen virksomhed fart og resulterede i Skottenborg.dk, hvor jeg startede med algebehandling af tage. Nu hvor foråret nærmer sig, er det en rigtig god ide at give taget, fliserne eller træværket en gang algebehandling. Det er bedre at forebygge end at skulle investere i et nyt tag. En behandling koster fra 800 kr. incl. moms, alt afhængig af, hvor stort taget er. Selve behandlingen udføres ved at sprøjte væske ud over taget .
Med tiden vil algebelægningen forsvinde-(op til 6 måneders tid). Ved hårdt angrebne steder kan det være nødvendigt med flere behandlinger.
Tømrer/reparationer og diverse
I forbindelse med de forskellige tag-opgaver fulgte en hel del andre småopgaver, f.eks. en dør der skal høvles lidt af, rensning af tagrender, nyt loft, døre/vinduer. Hvis der er en flise som vipper, klares den også. Fældning af mindre træer og buske klarer jeg også.
Og – hvis en kunde selv vil være med til at udføre en opgave, er det helt fint for mig.
Postkasser skal flyttes ud i skel senest januar 2012
Det er derfor en ting som kommer til at præge firmaet, hvor vi tilbyder at flytte den eksisterende postkasse eller giver tilbud på en ny incl. opsætning. Vi har indgået en aftale med tømmerhandelen, som har et stort udvalg eller kan skaffe den postkasse hjem som kunden gerne vil have.
Kalmer Friridshuse
Kalmer Fritidshuse er et af landets største – ikke mindre end 10.000 Kalmer huse er det blevet til i tidens løb. Så ring og forhør nærmere – så vil jeg eller bistå med flere oplysninger.
Inventar
Kurt Skottenborg udvikler også inventar til butikker, kontorer,
møbelfabrikker mm. Der kan jeg også anvende min uddannelse som
maskinsnedker og erfaring inden for produktudvikling, fortæller
Kurt Skottenborg og pointerer – Der er kun tale om udvikling
og ikke produktion.
Tyverialarm/overvågning
Tyverisikring er desværre blevet mere og mere nødvendigt i dagens Danmark
Jeg har derfor indgået samarbejde med et alarmselskab og tilbyder tyverisikring/overvågning i parcelhuse og sommerhuse, hvor vi hjælper med salg af anlægget. Et anlæg kan have tilkoblet op til 32 enheder, og kan opdeles i zoner. Det betyder at man f.eks. kan frakoble over-etagen når man er hjemme og derved kan bevæge sig frit, mens den anden afdeling er overvåget. Alarmen kan fås med alarmtilkald, hvor man selv bestemmer, hvem der skal alarmeres, og alarmen er ved køb ens ejendom. Dog er der en bindingsperiode ved en tilkaldeordning.
Der sælges også IP kameraer, så man eventuelt kan gå på sin telefon, hvis man har en I-phone eller android installeret – dog kræver det, at den er tilsluttet nettet.
Kameraet kan også køre for sig selv, da mange har installeret et kort som optager, hvis der er bevægelse i rummet – bruges især i sommerhuse.
Abonnement hos Alarmselskabet koster 105 kr. pr. måned. Nogle vælger selv at modtage alarmen via mobiltelefonen eller entuelt får en aftale med naboen.
Optimismen er tilbage
Jeg kan se, at der kommer flere og flere ordrer ind Det gælder både nye og eksisterende kunder.
Det nye koncept, jeg har bygget op, er et resultat af de erfaringer jeg har gjort mig – nemlig at der er et marked for det, man kalder „småting“ – opgaver som gerne skal laves hurtigt – opgaver som i kraft af størrelsen, er mindre attraktive for de større firmaer.
Skottenborg.dk er også meget fleksibel, hvad angår arbejdstider. Jeg rykker ud både dag, aften og weekends, hvis behovet er der – f.eks. ved akutte skader, slutter Kurt Skottenborg
kj
Kurt Skottenborg deltager i Messe ved Ydecentret i Skive
den 2.-og 3. april fra 10-15
Fotograf: Karen Juul / Privat
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.