Det Piperske Teaterselskab lagde igen i år vejen forbi Thise Forsamlingshus. På deres enestående kulturelle triumftog gennem Jylland har truppen trukket overskrifter som: ”Vi har aldrig set noget lignende” (Skræ Tidende) og ”Det Piperske Teaterselskab spillede i går i forsamlingshuset” (Tjele Lokalnyt).
I år opførte teaterselskabet en stærk kontroversiel fortolkning af klassikeren ”Gyngehøvdingen”.
Dette gjorde de i anledningen af Thise Borgerforenings forårsfest, hvor ca. 120 mennesker var mødt op til en festlig aften med teater, mad og dans.
Et rigtig vellykket arrangement med solid lokal opbakning!