Anders Bøge (SF): 1. maj tale

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Da jeg skulle forberede mig læste jeg lige hvad jeg havde skrevet sidste år, kort overvejede jeg bare at skifte datoen, for der er ikke sket meget, hverken landpolitisk eller lokalt i løbet af det sidste år.

Og så alligevel, efterlønnen er så tæt på at blive afskaffet som den nogensinde har været. De Radikale forhandler med regeringen om denne radikale mærkesag. Gad vide om man under disse forhandlinger også lige vender forskellige muligheder efter det kommende folketingsvalg?

Lokale erfaringer viser gennem 2 perioder, at de Radikale vil et borgerligt samarbejde også selv-om der var en anden mulighed. Jeg er virkelige nervøs for, at det også kommer til at ske landspolitisk.

Hvad er der så sket i Skive Kommune, Jo vores Borgmester er stået frem i Skive Folkeblad og fortalt, at hans vision for Skive Kommune er ordentlighed. Ordentlighed er jo et godt ord, men er det nok. Nej det mener SF ikke. Men hvad vil vi så?

Angående det landspolitiske så vil jeg overlade det til eftermiddagens talere. Der skal dog ikke være nogen som helst tvivl om, at jeg som medlem af det lokale byråd, har et stort ønske. Og det er, at få S – SF regering. Det ønsker jeg fordi der er behov for at kommunalbestyrelser og regering løfter de offentlige forpligtigelser i fællesskab. Det handler om at få det kommunale selvstyre til at fungerer.

Hvad skal der så ske på det kommunale plan?
Vi skal sætte handling bag mange af de strategier og planer, der allerede er udarbejdet, der bliver ganske enkelt brugt alt for meget energi på at sætte fine ord på glittet papir, så roser vi alle sammen det gode arbejde og det fine indhold, det næste der så sker er, at den nye plan eller strategi bliver sat hen på hylden ved siden af de andre planer.

SF har haft en forventning om, at der ville komme nogle oplæg fra Borgmesteren, det må vi er-kende ikke er sket siden Per Jep var Borgmester.

Vores første opgave er at få noget gjort ved slagterigrunden, et er at landbruget vælger at lukke en stor arbejdsplads i Skive, men vi kan som kommune og by ikke være tjent med at der ikke bliver ryddet op, de gamle bygninger skal væk og der skal sættes noget i gang nu.

Så skal vi have mod og vilje til at prioriterer vore daginstitutioner og skoler, forsøget med under-visningsassistenter er rigtig godt, det skal udbygges til at omfatte flere faggrupper og så skal det også benyttes i vore daginstitutioner. Det skal udbygges fordi børn og unge skal sikres optimale og lige muligheder, selv små indsatser kan gøre en forskel, hvis et barn i en periode af en eller anden årsag har behov for lidt ekstra støtte, det kan være faglig hjælp, eller det kan bare være lidt opmærksomhed fra en voksen. Det handler om at få hele og socialt velfungerende unge ud af det kommunale skolesystem, det i virkeligheden basis for at få en ungdomsuddannelse og blive en god samfundsborger

Der er stadig kommunalbestyrelsesmedlemmer, som har en land mod by tankegang. Det må vi gøre op med, vi skal se Skive Kommune som en helhed. Der er behov for forskellige indsatser i forskellige situationer, det skal vi være bevidste om. På det tekniske område som jeg har det politiske ansvar for, har vi igangsat en områdefornyelse af arealet mellem Søndergade og Sdr. Boulevard, og der kommer en ny busterminal som afslutter dette projekt. Der er igangsat et område-fornyelsesprojekt i Selde, på torsdag tager vi hul på et tilsvarende projekt i Breum. Det er vidt forskellige projekter, men de har det til fælles, at de alle er til gavn i hver sit område.

Der er nogen som gerne vil have en fjordsti således man kan bevæge sig rundt langs fjorden i hele Skive Kommune. Den tankegang er jeg knap så vild med som TEKE udvalgets formand. Vi må efter min opfattelse prioritere sikre cykelstier til samtlige skoler først, der er flere steder i Skive By, hvor det et stort behov for at adskille hårde og bløde trafikanter, det er ganske enkelt en for-udsætning for kunne færdes sikkert som cyklist i Skive By. En anden ulempe ved en fjordsti er at den flere steder vil være direkte ødelæggende for naturen.

Vores infrastruktur trænger til et løft S og SF fik sat nogle ekstra penge at til det kommunale vejnet i budgettet for 2011, til trods for de mange huller vi har i vejene er det dog et lille skridt i den rigtige retning. Der er aftalt et møde med trafikministeren, på det møde skal vi drøfte rute 34 og 26. Det er meget vigtigt, at vi får prioriteret dette således virksomheder fra vores område får en effektiv adgang til motorvejsnettet. Angående en hærvejsmotorvej så er det en fejlinvestering til 20 milliarder. Med en ny Kattegat forbindelse og en Femern Bro så vil trafikmønstre ændre sig væsentlig. Dette bekræfter flere uafhængige trafikeksperter. Derfor handler det om, at fastholde de 20 milliarder, det skal bare bruges mere klogt end det venstres trafikordfører anbe-faler.

Til sidst vil jeg gerne komme tilbage om mit ønske om en ny rød regering.
Der er behov for, at landet får en leder, der vil et andet Danmark.
Lad os give hinanden det løfte, at næste 1. maj vil vi fejre med Helle Thorning som statsminister.

Tak for ordet og rigtig god 1. maj.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive