Lastbilen var heldigvis tom da den kørte ombord på færgen i Sundsøre. Af endnu ukendte årsager tog bilen gas af sig selv, og fortsatte igennem færgen og ud over kanten i den anden ende inden chaufføren kunne nå at reagere.
Chaufføren af lastbilen er uskadt og kom sikkert tilbage på land. Da førehuset ikke kom under vand, kunne han uden stort besvær komme ud. Han svømmede selv hen til kanten, hvor han blev samlet op.
Arbejdstilsynet er på vej til Sundsøre Havn for at undersøge, om lastbilen lækker dieselolie ud i vandet.
I mellemtiden er det lidt af et lokalt tilløbsstykke, og det er endnu ikke afklaret hvornår lastbilen kan hæves.
Lastbilen får ingen betydningen for driften af overfarten.
13.05.2011: Lastbilen er i nat “fisket” op af havnen.