Radikal landdistriktsordfører: Selvfølgelig bør vi flytte statsarbejdspladser væk fra København.
Landdistriktsminister Carsten Hansen (S) tager fejl, når han overfor TV midt/vest afviser at placere statslige arbejdspladser udenfor København. Det mener den radikale Andreas Steenberg, der er valgt i Vestjyllands Storkreds.
’Hvorfor skal alt ligge i København? Jeg kan ikke forstå, hvorfor Carsten Hansen og andre ikke er åbne overfor at placere arbejdspladser udenfor København, ‘ siger Andreas Steenberg, der er De Radikales trafik- erhvervs- og landdistriktsordfører.
’Jeg mener det her er københavneri. Mange embedsmænd ser selvfølgelig at arbejdspladserne bliver i København, men jeg synes vi valgte i Jylland, Fyn og andre steder bør udfordre københavneriet, ‘ siger Andreas Steenberg, der er valgt i Herning og Skive.