RetroFlex spiller ”værksteds-koncert for en tyver” på Da Winti i Selde ved Fursund.
Lørdag, den 28.01.2012 er der koncert om aftenen med RetroFlex, som i weekenden ”tester” Da Winti som øve-og spillested for bands og orkestre. Bandet består af fire unge musikere fra Århus: Theresa Schäfer Hansen på vokal, Mathias Søndergaard Kristensen og Jacob Lyngsdahl på swingende guitarer og Øjvind Fritjof Arnfred på vuggende kontrabas. Bandet spiller jazz og swing-musik, der leder tankerne hen på Django Reinhardts musikalske univers, og det er da også derfra RetroFlex har deres inspiration. Tonen er let og swingende glad og giver anledning til både swingende fødder og ben.
Cafè da Winti tilbyder forskellige drikkevarer, snacks og hjemmelavede lækkerier. Da Wintis ejere glæder sig til at præsentere Retroflex ved denne koncert, som vil være den første i en række af værksteds-koncerter, som spilles af bands, der bruger Da Winti som ”øvelokaler” og bor på gården i Floutrup.