Børne-musical om dansk superhelt

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Skive-egnens børnefamilier (5-12 år) får lejlighed til torsdag 23. februar i Skive Theater at træde ind i landets første superhelte-univers, når familieforestillingen ”Antboy – en vaskeægte superhelt” kommer på turné.
Det er teater for hele familien, ja, selv farmand vil synes, det er sejt, når den kendte skuespiller Robert Hansen og holdet begiver sig ud i hæsblæsende stuntscener, og superhelten kravler op ad mure. For Danmark har endelig fået sin egen superhelt.
Med baggrund i de kendte børnebøger om Antboy, skrevet af Kenneth Bøgh Andersen, har forestillingens producent, Louise Schouw, skabt en forestilling, der er en blanding af teater og film – og der åbnes derved op for en tempofyldt forestilling med masser af special-effect, action, musik, dans og sang.
”Antboy” er på scenen blevet til en musical, hvor hovedrollen som nævnt spilles, synges og danses af Robert Hansen, som i forvejen kendes af mange børnefamilier fra bl.a. alle ”Anja og Victor”-filmene og som vinder i ”Vild med dans”.
I forestillingen spiller Robert Hansen den mobbede skoledreng Pelle fra 6. klasse, der forvandles til Antboy, den første danske superhelt og provinsbyens redningsmand. Pelle er skolegårdens nederste hakkekylling og Terror-Tvillingernes absolutte yndlingsoffer. Men da Pelle en dag bliver bidt af en temmelig speciel tissemyre, forandrer hele hans verden sig som med et trylleslag. Han begynder at udvikle de mest utrolige kræfter og bliver til superhelten Antboy – Myredrengen!
Antboy får hurtigt succes, selvom det ikke altid er lige nemt og lige sjovt at være superhelt i en søvnig dansk provinsby. Han kan fange indbrudstyve, stoppe løbske elefanter, og naturligvis – helst i allersidste sekund – frelse folk i nød.
Men for Pelle Nørhmann – drengen, der gemmer sig bag Antboys maske – er hverdagslivet knapt så nemt. For selvom han er en vaskeægte superhelt, hvad stiller han så op, når den pige, han er forelsket i, ikke gengælder hans følelser?
Og først og fremmest, hvad er det for en mystisk skygge, der ustandseligt er lige i hælene på ham? Findes der en modstander med endnu større superkræfter, som vil tilintetgøre Antboy?
Robert Hansen står ikke alene på scenen. I alt medvirker seks skuespillere. Netop fordi forestillingen blander teater og film, dukker på magisk vis pludselig TV2 Nyhedernes Jesper Steinmetz, Sofie Lassen-Kalhke, børneværterne Sofie og Mikkel fra DR Ramasjang og Antboy-bøgernes forfatter op og spiller med.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller om kunsten bag ”Blot til pynt”
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller...
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Pro live wrestling på Salling!
Pro live wrestling på Salling!
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum