Fredag d. 22. juni kl. 9.30 indvies den nye færgerute Limfjordsbussen, der skal sejle mellem Nykøbing, Glyngøre og Fur hele sommeren.
Vi vil gerne invitere dig til at deltage i denne festlighed.
Program for dagen:
Kl. 9.30
Kort velkomst på havnen i Nykøbing v. turistcheferne Bente Kristensen. Morsø Turistbureau og Alice Bank Danielsen, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Vi synger: Blæsten går frisk over Limfjordens vande
Kl. 9.40
Taler og det røde bånd klippes af borgmestrene Lauge Larsen, Morsø Kommune og Flemming Eskildsen, Skive Kommune
Kl. 10.00
Afgang Nykøbing – Glyngøre (Ankomst Glyngøre 10.20). Udlægning af flaskeposter undervejs…
Kl. 10.30
Afgang til Glyngøre – Nykøbing (Ankomst Nykøbing 10.50)
Kl. 11.00
Afgang til Nykøbing – Fur…
Herefter normal sejlads resten af dagen.
Der er underholdning ved Primrose om bord i tiden 10-13.30 samt kaffe og rundstykker til alle både til og fra Glyngøre. Der serveres ligeledes kaffe til passagererne til Fur.
Færgen skal sejle hver dag i juli og august samt d. 22.-24. + 29.-30 juni. Der bliver fire daglige afgange ml. Nykøbing og Glyngøre samt tre afgange mellem Nykøbing og Fur.
Ruten opfylder et længe næret ønske fra alle sider om at binde området bedre sammen og flytte turisterne rundt i området til glæde for alle.
Rederiet Nordline er hyret til at sejle på ruten med skibene Catrine K. og Chimera. Projektet er foreløbigt støttet af LAG Skive, Småøerne LAG, Skive og Morsø kommuner, Kulturaftale Sallingsund samt Landsbyudvalget for Skive Kommune og projektet er forankret i en styregruppe bestående af Arne Lindgren, Glyngøre, Inge Shee, Fursund Turistinformation, Henrik Willadsen og Berit Brunsgaard, Skive Kommune, Bente Kristensen, Morsø Turistbureau samt Marlene Rasmussen og Alice Bank Danielsen, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter.
Alle er velkomne!