NetTV fra Spøttrup UgeAvis. De smukke bygninger på Bustrup Hovedgaard bruges ud over skole også til fitness og galleri — og det er i anledning af en fernisering på galleriet, vi har lagt vejen forbi denne råtunge novemberlørdag. Den tidligere leder — og nu underviser på Det Nødvendige Seminarium — Erling Grønlund havde fået opgaven at byde de fremmødte velkommen og fortælle om stedet og den forestående fernisering, og han syntes at dagen kaldte på sang… Omdrejningspunktet for udstillingen var, at "den ikke var malet med pensel " — og det gav mange flotte og anderledes udtryk. Karin Østergaard brugte nål og tråd til artquilts, Anna Laulund stod for billeder lavet ved hjælp af papir,- og med udgangspunkt i fotografier viste Angelia Kappluch og Jan Damkjær, hvordan kunst og fotografi kunne sammensmeltes til nye udtryk. Ydermere fremviste Kaj Fjendbo sin farverige glaskunst og Inge Sohn sine smukke fliser,- malet med molér. Udstillingen var dagen igennem velbesøgt, og mange lagde også vejen forb. Se liste med indslag fra Spøttrup Ugeavis.
Artiklen er bragt på SallingWeb med tilladelse fra Spøttrup Ugeavis.