Så starter sæsonen igen for Galleriet Den nye Jettestue, på Fur. Påskelørdag d. 30 marts er der fernisering på en ny udstilling som vil fortsætte indtil slutningen af juni.
Galleriets ejere, Alek Krylow og Jette Herne, udstiller nyere og ældre skitser og billeder fra deres mange rejser til bl.a. Thailand, Cambodia, Grækenland og Italien. Desuden er der som sædvanlig en gæsteudstiller. Denne gang billedhugger og keramiker Herne Nielsen. Der vil blive vist både unika og brugskunst. Og som sædvanlig er der glaskunst lavet af Christina Dønvang og Mariann Færch.
Skulpturhaven vil også vise nye ting. Og så har vi fået lov at udstille nogle af Poul Erik Nielsens herlige aber, som kan ses rundt omkring i haven. Så der er meget at se på.
Påsken byder også på Jettestuens første akvarelkursus. Der tilbydes flere kurser, både i akvarel og akryl, sommeren igennem. Desuden to kurser i udlandet, til øen Ischia i Italien og til Guselkamli i Tyrkiet, begge helt vidunderlige steder.
Ny sæson i Jettestuen på Fur.
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Fur