Serie 2 var idag på langfart til Aarhus for at møde Akademisk.
Det blev en træls omgang hvor flere ikke ramte niveau og derfor endte holdkampen med et nederlag på 5-6.
Holdet denne søndag var: Michael Nissen, Nicolai Lilleris, Troels Furbo, Max Nielsen, Allan Nielsen, Ida Simonsen, Lisa Bundgaard og Rebekka Christensen.
Sejrene stod Troels/Lisa og Allan/rebekka for i mixdoublerne samt 2 hs ved Nicolai Lilleris, 4 hs ved Troels Furbo og 2 Hd ved Michael Nissen/max Nielsen.
Om lørdagen spillede Team Salling/sabro Danmarksseriehold i Sabro hallen mod Team Svs Elite som er en sammenslutning af Vorup, Stilling og Skanderborg.
En vigtig kamp der skulle point ud af, hvis vi skal overleve i Danmarksserien.
Holdet denne lørdag var fra salling Jesper Viborg, Christian Pedersen, Jesper Bach, Simon Kristiansen, Christian Serritslev og Sabro manden Nicolai Sørensen samt damerne Caroline Schleef, Lærke Milter, Nina Fisker og Signe Klavsen.
Team SVS var på forhånd rigtig stærke på herresiden og knap så stærke på damensiden. Så der skulle nogle damekampe i hus denne lørdag.
Det startede også godt for Team Salling/Sabro således vandt vi 1 mix ved Jesper Viborg/lærke Milter i 2 sæt mens 2 mix ved Signe/Nicolai desværre blev tabt efter en tæt 3 sætter. De 2 damesingle vandt Tss klart ved Nina Fisker og caroline Schleef. Dermed førte vi 3-1 før herresinglerne.
1 hs ved Christian Pedersen var meget tvivlsom op til kampen pga bihulebetændelse. Heldigvis mødte han op så vi ikke skulle til at rykke hele singlerækken op ad.
Christian tabte 1 hs efter en tæt kamp med 20-22 og 19-21. 2. hs ved Christian Serritslev blev også en tæt kamp som desværre blev tabt med to gange 17. Flot kamp af Christian der spillede mod en tidligere landsholdsspiller og deres spillende trælner. I kan se ham her: http://www.vorupbadminton.dk/index.php/senior/traener
3 hs ved Jesper Bach blev efter en sløj start hvor Jesper kom bagefter 0-6 løbet hjem med 21-16 og hele 21-1 i 2 sæt. Modstanderen kunne ikke lide at Jesper fk høvlet alle hans bolde tilbage og i 2 sæt blev han meget opgivende til sidst. 4 hs ved Simon blev også vundet i 2 tætte sæt.
Hermed 5-3 før doublerne.
Begge Damedoubler blev vundet i 2 klare sæt og dermed skulle der kun 1 herredoubler hjem til sidst for at få fuld point.
2 hd ved Christian S/Simon blev en tæt kamp som de efter sætbolde i 1 sæt desværre tabte med 23-25 og 17-21. 3 hd ved Jesper/nicolai blev vundet i to sæt. Første sæt stort mens parret var bagefter 17-20 i 2 sæt for derefter at tage 5 point i træk. 1 hd ved Christian P/Jesper Viborg blev en flot kamp, hvor modstanderne gerne ville stå meget defensiv, så der skulle massere af tålmodighed til. Efter en flot kamp vandt TSS parret akmepn i 3 sæt. Dermed endte holdkampen 9-4 til Team Salling/sabro og sæsonens første sejr var i hus.
En flot holdkamp i Sabro med mange tilskuere i hallen. På damesiden var vi væsentlig stærkere end dem og vi tog da også 5 ud af 6 damekampe.
Ellers stor ros til hele holdet for at komme med en masse gejst og vilje. Ekstra plusser denne dag til Jesper Viborg for at vinde en flot 1 mix og 1 Hd.
Nu ser vi frem til næste kamp søndag den 27/10 mod Christiansbjerg. Dette er endnu en kamp, hvor der skal point på kontoen, da det er et af de hold vi skal holde under os.
Resultaterne kan ses her:
http://badmintonpeople.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling/#5,2013,2613,1,1,,94019,,