Skive Kommune har modtaget tilsagn om kr. 5.000.000,- fra A.P. Møller Fonden til projektet ”Kurs mod fuld linjefagskompetence”.
Konkret betyder det 75 ekstra studerende på Læreruddannelsen i Skive fra august. Kompetenceudviklingen strækker sig over de næste fem år, hvor samlet se ca. 400 lærere skal have nye linjefag.
Det sker på en måde, der sikrer, at kommunens lærere stadig er tilknyttet deres normale arbejdsplads, og som giver dem mulighed for at afprøve de ting, som de præsenteres for på uddannelsen. Det er tilrettelagt således, at de er væk hele dage, så de har mulighed for at fordybe sig.
A.P. Møller Fondens donation skal dække kursusafgifter til VIA UC. Derudover tilfalder der midler til skolerne, så de kan fastansætte lige så mange lærere, som de sender på uddannelse. Projektet blev skildret på TVMIDTVEST i sidste uge med bl.a. et interview med Jens Kvist og Vibeke Würtz (lærer).
Se indslaget her:
http://www.tvmidtvest.dk/nettv/?id=43324