En tur til nazisternes berygtede koncentrationslejr Theresienstadt gjorde et dybt indtryk på de unge, da eleverne i 7., 8. og 9. klasse på Thise Friskole var på årets lejrskole-tur, som denne gang gik til Tjekkiets hovedstad Prag.
Den ugelange tur til den historiske by midt i Europa, der også går under navnet navnet Den Gyldne Stad på grund af de mange gule tage , bød også på en tur til byens berømte knoglekirke og naturligvis også til Karlsbroen, der i middelalderen blev bygget som den første faste forbindelse over Donau. I dag er den smukke gamle stenbro forbeholdt gående og er kendt som byens største turistmagnet.
Til de mere fysiske punkter på programmet hørte en spændende tur i gummibåd ned ad et vandfald – riverrafting, ligesom eleverne fik prøvet deres færdigheder som byeskytter af.
“Vi synes det er vigtigt at give skolens ældste elever en lejrskole-oplevelse. Vi kommer til at kende dem på en helt anden måde end til daglig, og der er ingen tvivl om, at det er med til at modne dem på en god måde. Det er baggunden for, at eleverne kommer af sted til udlandet i både 7., 8. og 9. klasse. Sidste år gik lejrskoleturen til Berlin, og året før var vi på ski-lejrskole i Norge, siger skoleleder Dan Otkjær, der var med på turen.
Foto: Kristian E Stisen
På lejrskole i Prag
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Thise/Sundsøre