Denne lørdag gjaldt det Gug på hjemmebane i Glyngøre Hallen.
På papiret en meget tæt holdkamp og det blev det. Vi skulle revanchere sidste års 3-10 nederlag til dem.
Holdet bestod af : Jesper Kjær, Jesper Bach, Nils Markfoged, Morten Hansen, Mads Henningsen, Casper Gustavsen og Lærke Milter, Monika Madsen, Caroline Schleef og Sofie Bæk..
Kampen startede meget lige ud. 1 mix Casper Gustavsen/Sofie Bæk tabte i 3 sæt, mens 2 mix Morten Hansen/Lærke Milter vandt sikkert i 2 sæt. 1 ds ved Monika blev en gyser og med to gange 21-19 hev Monika sejren hjem. Caroline Schleef havde lidt start problemer men hun kom godt igen og selvom hun tabte 1 sæt med 20-22 så tog hun de to næste med 21-11 og 21-15,
Dermed 3-1 til Tss efter 1 runde.
Herefter gjaldt det herresinglerne. 1 Hs ved Jesper Kjær, 2 hs ved Jesper Bach og 4 hs ved Mads Henningsen blev alle tabt i 3 sæt. Mest ærgeligt var Jesper 2 hs. Jesper var foran 19-15 i 3 sæt for derefter så at smide 6 bolde i træk og dermed kampen. ØV:) Heldigvis var Nils Markfoged forrygende spillende og vandt 3 hs med 21-12 og 21-8.
Hermed 4-4 efter singlerne.
Begge damedoubler var tilgengæld klar og Monika/Lærke vandt 21-14 og 21-11 i 2 klare sæt mens 2 dd Sofie/caroline blev vundet med 21-13 og 21-19. Dermed skulle vi have 2 af de 3 Herredoubler til sidst. 1 hd ved Morten/Casper blev tabt i to sæt endda efter sætbold i første sæt. 2 hd ved Nils/Jesper Kjær blev vundet i 3 sæt mens 3 hd ved Mads/Jesper Bach blev vundet i 2 sæt.
Dermed fik Tss en flot 8-5 sejr i land og 3 point på kontoen.
En rigtig tæt holdkamp endnu engang og flot af vores piger at de tager 5 ud af 6 damekampe. Det er ikke ret tit vi smider 3 herresingler som i dag, så flot vi kan hente 8 sejre alligevel så.
Dagens spiller blev fuld fortjent skivedrengen Nils Markfoged der flot bidrag med 2 sejre. og ja godt min egen hs ikke kostede point i dag. Ud af 29 sæt der sluttede 14 sæt med 2 pointsforskel:) så ja en meget lige holdkamp.
Nu har vi nummer 1 og 2 tilbage fra den anden pulje Ikast og Aarhus Ab. Det bliver to rigtig spændende kampe og jeg håber vi kan drille dem og dermed spille med om oprykningen. 1 pladsen rykker direkte op i 3 division mens 2 og 3 pladsen skal ud og spille om det mod to fra den anden pulje. Favoritten er nok stadig Aarhus Ab som er dem mange regner med tager den direkte plads.