Ungdommen flytter ind!

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Kom tæt på samtidskunsten når fem unge kunstnere flytter ind på museet (MUSE®UM Krydsfelt Skive) for at arbejde i en uge. Åbent hus og talks hver dag den 17.-24. marts
Skive Kunstforening fejrer 75 års jubilæum ved at invitere fem yngre kunstnere til at flytte ind på museet for at arbejde. De bor i en teltlejr i den ene kunstsal og arbejder i den anden. De vil arbejde på hvert sit kunstneriske projekt med inspiration i de steder, historier og mennesker, de møder på Skiveegnen. Værkerne vil blive til i ugens løb.
Hver dag er der åbent hus på museet kl. 14-18 – og kaffe på kanden. Kunstforeningen og Museet håber, at mange vil lægge vejen forbi, da det er en unik mulighed for at få et indblik i, hvordan unge kunstnere tænker og arbejder i dag.
Kunstnerne er håndplukkede til projektet. Alle fem er professionelle, akademiuddannede yngre kunstnere. Flere af dem har også en håndværksmæssig uddannelsesbaggrund. En af dem, Niels Pugholm, som er født og opvokset i Skive, har i samarbejde med Skive Kunstforening udviklet konceptet for ”Ungdommen flytter ind”. De øvrige kunstnere er Line Hvidbjerg, Maj Horn, Johannes Sivertsen og Christian Bang Jensen.
75 års jubilæum
Skive Museums allerførste udstilling åbnede i 1941. Den hed ”Ungdommen flytter ind” og var en maleriudstilling med den tids unge kunstnere. Samme år stiftedes Skive Kunstforening med det formål at fremme kunsten og etablere en kunstsamling på det nye museum.
”Ungdommen flytter ind” er et forsøg på at genoplive nogle af de succes’er, som kunstforeningen og museet har oplevet gennem tiderne – men på en helt ny måde. Skive Museum blev i 1960’erne kendt i hele landet for sine Påskeudstillinger, som folk valfartede til fra hele landet for at se det sidste nye skrig på kunstens scene. I dag er landet spækket med påskeudstillinger på gallerier og museer. Men det, som sker i Skive i dagene op til påske i 2016, kan man ikke opleve andre steder.
Samtidig med ”Ungdommen flytter ind” vil udvalgte kunstværker fra museets samling blive præsenteret i en lille udstilling sammen med udvalgte fortællinger fra foreningens historie gennem 75 år.
Talk hver dag
Hver dag kl. 16.30 vil der være en ”talk”, som det kaldes i kunstkredse. Fem af dagene, den 17.-21. marts, vil en af kunstnerne fortælle om sig selv og sit kunstneriske projekt. De sidste to dage, den 22.-23. marts, kan man høre fortælling om hhv. kunstforeningens og museets historie, samt fortælling om museets kunstsamling. Dagens talk varer ca. en halv times tid og er et tilbud til alle interesserede. Ingen forhåndstilmelding – bare mød op.
Fernisering skærtorsdag
Ugens arbejde afsluttes med en Fernisering skærtorsdag den 24. marts kl. 16.00. Her vil de færdige værker blive præsenteret, alle kunstnerne vil være til stede. Herefter rejser ungdommen hjem igen, men i påskedagene kan værkerne, udstillingen, teltlejren og andre spor efter processen opleves som en stor kunstnerisk installation på museet.

Skive Kunstforening er også i dag en aktiv forening med mange aktiviteter, som for eksempel foredrag, croquistegning, cafeaftener, rejser og studieture. ”Ungdommen flytter ind” er arrangeret i samarbejde med MUSE®UM. Projektet er støttet af Spar Vest Fonden og Skive Kommune, Kultur og Fritidsudvalget.
Med venlig hilsen Skive Kunstforening, Kurt Poulsen, formand
Åbent hus hver dag kl. 14-18. Alle er velkomne. Fri entre.

TALK hver dag kl. 16.30:
– 17.3.: Artist talk v. Maj Horn
– 18.3.: Artist talk v. Christian Bang Jensen
– 19.3.: Artist talk v. Niels Pugholm
– 20.3.: Artist talk v. Johannes Sivertsen
– 21.3.: Artist talk v. Line Hvidbjerg

– 22.3.: Om museets historie, v. forfatter Rud Kjems
– 23.3.: Om museets kunstsamling, v. kulturkonsulent Mette Dyrberg

Skærtorsdag, 24.3. kl. 16.00: FERNISERING.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...
Kulturfællesskab.
Kulturfællesskab.
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
“Jeg har fundet ud af, hvad jeg gerne vil”
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer middelalderen
Rustninger, håndværk og fællesskab: Derfor fascinerer midde...
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Generøs overdragelse af værker til Skive Kunstmuseum
Kulturuge på Fur
Kulturuge på Fur
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun Amatører spiller kamp hele tiden. Også i ledelse
Føles din hverdag som leder som en kamp? Du er ikke alene. Kun...
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive
Ny udstilling på Gl. Skivehus – Historien om Skive