Bor vi i midten eller i udkanten?

Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen

Foredrag med Johannes Nørregaard Frandsen: Fra midten af Danmark til “udkanter”

Bor vi i midten eller i udkanten?
Gentænk vilkår og muligheder

Dele af Danmark – herunder også Skiveegnen – kaldes i dag ’landdistrikter eller udkanter’, altså såkaldte udviklingssvage områder. Unge vandrer mod byerne, hvor de uddanner sig og slår sig ned – i stedet for at komme tilbage til hjemegnen og bidrage til udviklingen. Dette kan man vælge at sætte sig ned og jamre over, men man kan også betragte det som en mulighed for at gentænke de vilkår, vi lever under. Onsdag den 8. juni inviterer Rotary klubberne i Skive og SET / Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter til foredrag i KulturCenter Limfjord med professor Johannes Nørregaard Frandsen. Foredraget handler om landdistrikternes vilkår og udviklingsmuligheder – og deltagerne skal forvente brug af såvel humor som ironi.

Johannes Nørregaard Frandsen er professor ved Syddansk universitet og foredragsholder om emner inden for litteratur, kultur og samfund. Foredraget ”Fra midten af Danmark til “udkanter” tager udgangspunkt i den store diskussion, der for tiden finder sted i Danmark – om udkanter, skævheder og om den urbane magtelite, der siges at sidde i København.

I foredraget vil Johs. Nørregaard Frandsen trække linjer fra 1950erne til i dag for at vise, hvordan landbo-Danmark blev erstattet af et industri-Danmark og hvad det kom til at betyde. Dernæst vil han analysere virkninger af de to store kommunalreformer i 1970 og 2007, og vise, hvordan 2007 reformen var med til at skabe en stærk centralisering. Endelig vil foredraget omhandle betingelserne for den udvikling, der skal til for at skabe større balance og fremgang.

Kom og hør en tankevækkende og humoristisk fortælling fra en anerkendt forsker, taler og formidler.

Tilmelding og betaling sker via skiveet.nemtilmeld.dk – senest mandag, den 6. juni.

Lokale tilbud

Nyeste annoncer

Lokalt nyt

Tegningens Døgn –
Tegningens Døgn –
Fra pilot i forsvaret til frivillig mentor
Fra pilot i forsvaret til frivillig mentor
Søndagsrundvisning med kunstner Peter Callesen
Søndagsrundvisning med kunstner Peter Callesen
Hvad gør man, når man elsker musik – men ikke kan gå til koncert?
Hvad gør man, når man elsker musik – men ikke kan gå til...
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller om kunsten bag ”Blot til pynt”
Artist talk på Skive Kunstmuseum – Peter Rolsted fortæller...
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Eskjær Hovedgaard holder Åbent Landbrug
Pro live wrestling på Salling!
Pro live wrestling på Salling!
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde kunstnerne på forhånd
Fra DR’s Kunstnerkoloni til Skive Kunstmuseum: Publikum kan møde...