DANEFÆ: Niels Krabbe var adelsmand og ridder i middelalderens Danmark, og hans personlige segl er nu fundet i Salling i Skive Kommune. Seglet matcher med et seglaftryk på et dokument fra 1408, og det er en sjældenhed, som vækker opsigt.

Amatørarkæolog Hjalte Wadskjær Mølgaard er den stolte finder af Niels Krabbes seglstampe, som han kalder for et af højdepunkterne i de år, han har gået med metaldetektor.

”Det gav et helt vild rus, da jeg stod med den i hånden. Seglstamper er rigtig sjove at finde, for indimellem kan man finde ud af hvem de har tilhørt, og denne har jo ikke tilhørt hr. hvem-som-helst,” fortæller han.

Det var første gang Hjalte Wadskjær Mølgaard gik på marken i Salling nær Østergaard, hvor seglstampens ejermand Niels Krabbe og hans adelsslægt ’Krabberne’ gennem det meste af middelalderen holdt til.

Den lille seglstampe af bronze indleverede han til det lokale museum, MUSEUM SALLING, som sendte den til danefævurdering på Nationalmuseet. Her fik museumsinspektør og seniorforsker Lisbeth Imer seglet i hånden, og hun gik straks i gang med undersøge, hvem det havde tilhørt. Latinske bogstaver afslørede indskriften ”S’ NICULAI CRABBE”, og det ledte hende på sporet af adelsmand og ridder Niels Krabbe, som levede i slutningen af 1300-tallet og starten af 1400-tallet.

”Vi får mellem 30-40 seglstamper ind til danefævurdering hvert år, og det er sjældent, at vi kan knytte denne helt personlige genstand til en person, som vi kender fra historiske kilder. Så da det blev tydeligt, at ejermanden var Niels Krabbe, blev jeg begejstret,” fortæller Lisbeth Imer.

Men Lisbeth Imers detektivarbejde skulle imidlertid vise sig at gemme på en endnu større overraskelse. Den lå gemt på Rigsarkivet i København. Blandt tusindvis af dokumenter, som ligger i Rigsarkivets magasiner, er et dokument fra 1408. Og på netop dette dokument pressede Niels Krabbe sin seglstampe ned i et stykke varm voks den 23. april i 1408.

”Jeg har arbejdet med danefæ i over 10 år uden at finde et match mellem en seglstampe og et seglaftryk på et dokument. At vi nu har et fuldstændig perfekt match er helt enestående. Det sker virkelig sjældent,” siger Lisbeth Imer.

Første match i over 25 år

En seglstampe var datidens NemID eller underskrift. Når man havde sat sit seglaftryk, var en aftale underskrevet og juridisk gyldig. Man kender til mange seglstamper og mange dokumenter med seglaftryk – men alligevel er det meget sjældent at finde en seglstampe, som passer med et aftryk på et bevaret dokument.

I årene 2016-2018 er næsten 100 seglstamper erklæret danefæ. Begejstringen er derfor stor, når det en sjælden gang lykkes at finde en seglstampe, som matcher med et seglaftryk på et dokument. Sidste gang, det skete, er mere end 25 år siden, da man nord for Roskilde Domkirke i 1992 fandt et fragment af en seglstampe, som havde tilhørt hertug Christoffer, Valdemar Atterdags søn.

Men hvad var det Niels Krabbe skrev under på med sin seglstampe i 1408?

Dokumentet på Rigsarkivet fortæller, at han brugte seglstampen den 23. april 1408 i Aalborg. Her var Niels Krabbe vidne til, at de to brødre, Palle og Jacob Kirt, gav dronning Margrete 1. skøde på godset Amtoftgård og andet gods i Hanherred, der lå i Nordjylland.

Hovedsædet i Salling

Niels Krabbe var det eneste overlevende barn, som hans forældre Mikkel Nielsen Krabbe og Inger Jensdatter Kaas Sparre fik. Han blev født ind i en magtfuld adelsslægt, som ejede mange jorde og store ejendomme. Flere af slægtens medlemmer sad højt på magtens tinder op gennem middelalderen, og Niels Krabbe selv var ridder.

I flere hundrede år havde Krabberne deres hovedsæde på Sallingholm, som er en halvø, der stikker ud i den vestlige del af Limfjorden. Det var her på en mark nær den middelalderlige herregård Østergaard, at seglstampen blev fundet, og det fik Turi Thomsen, der er museumsinspektør og arkæolog på MUSEUM SALLING, til at spærre øjnene op:

”Krabbe-slægten har formodentlig ad flere omgange bygget og ombygget gårde i området, også før herregården Østergaard, som vi kan se i dag. Vi ved bare endnu ikke, hvor det foregående hovedsæde, som Niels Krabbe boede på, har ligget. Derfor er Niels Krabbes seglstampe et fantastisk fund, hvis fundsted forhåbentlig kan hjælpe os med at løse gåden,” fortæller hun.

Tager man forbi herregården Østergaard i dag, tårner den sig op i landskabet iklædt røde teglsten. Den ældste del af bygningen er vestfløjen, som er dateret til ca. 1470, mens de øvrige dele er bygget til lidt efter lidt af Niels Krabbes efterkommere i årene 1516-1550. Det er altså forløberen til denne gård, som Turi Thomsen håber, seglstampen kan lede arkæologer på sporet af i fremtiden.

Man ved ikke hvorfor Niels Krabbe mistede sin seglstampe, men det var en alvorlig sag at miste en så personlig genstand, da det betød, at andre kunne udstede dokumenter og breve i ens navn og på den måde forfalske ens underskrift. På bagsiden af Niels Krabbes seglstampe er et lille stykke snor bevaret – så måske bristede snoren en dag, hvor han gik en tur på sine jorde i Salling?

Fotokreditering:

Billedet af Hjalte skal krediteres: Silke Wadskjær Mølgaard

Øvrige billeder skal krediteres: Tine Bonde Christensen, Nationalmuseet