Radikale Venstres folketingsgruppe har holdt sommergruppemøde tirsdag til torsdag. Her valgte den 16-mand store folketingsgruppe Andreas Steenberg til ledelsen, hvor han skal danne trekløver med Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen. Steenberg er valgt i Vestjyllands Storkreds og får titel af gruppesekretær. ’Jeg er utrolig stolt og glad for tilliden, som giver mig en stor mulighed for at præge udviklingen i vores folketingsgruppe og Folketinget de kommende år, særligt omkring mine mærkesager omkring udvikling i hele Danmark og mere sund fornuft i udlændingepolitikken, bl.a. at danske statsborgere skal kunne bo i deres fædreland med deres ægtefælle og børn, ’ siger Andreas Steenberg, Radikale Venstre.
Andreas Steenberg valgt til Radikale Venstres gruppeledelse.
Oprettet Kategorier Lokalt nytKommenter artiklen Kategorier:Lokalt nyt Tags:Hele Skive-egnen